Nyheder24.dk
Forside Tech Rammer millioner af brugere: Google melder om kæmpe nedgradering

Rammer millioner af brugere: Google melder om kæmpe nedgradering

Rammer millioner af brugere: Google melder om kæmpe nedgradering
Galeh Nur Wihantara/shutterstock.com

Så stor ændring er ikke sket i 29 år

En hurtig Google-søgning efter et hotel, en flybillet eller en restaurant kan fra nu af give en anderledes oplevelse end tidligere.

Google har tirsdag rullet en række ændringer ud for brugere i Europa, og ifølge søgegiganten selv er resultatet ikke ligefrem en forbedring.

Selskabet hævder tværtimod, at der er tale om den største forringelse af kvaliteten i Google Søgning i virksomhedens 29-årige historie.

Baggrunden skal findes hos EU.

Her har myndighederne stillet krav om, at Google ikke må bruge sin dominerende søgemaskine til at favorisere egne tjenester på bekostning af konkurrenterne, fortæller Computerworld.

Populære funktioner kan forsvinde

Ændringerne betyder blandt andet, at Google må ændre måden, tredjepartstjenester bliver vist på i søgeresultaterne.

EU kræver, at tjenesterne behandles på en fair og ikke diskriminerende måde.

Google mener imidlertid, at kravene får en mærkbar pris for europæiske brugere. Selskabet har tidligere advaret om, at en række funktioner kan blive fjernet.

“For at leve op til reglerne er vi nødt til at fjerne populære realtidsfunktioner i Google Søgning, som europæerne er glade for – eksempelvis øjeblikkelige priser og direkte oplysninger om tilgængelighed på hoteller, fly og restauranter – og afvikle sikkerhedsforanstaltninger i Google Play,” lød det i juli fra Googles Kent Walker.

Milliardbøde gik forud

Striden kommer efter, at Google i juli blev ramt af en EU-bøde på omkring 3,5 milliarder kroner for brud på konkurrencereglerne.

Nu er konsekvenserne altså rykket helt ud til den almindelige bruger.

Google placerer ansvaret for forringelserne hos EU, mens reglernes formål er at sikre mere fair konkurrence og forhindre, at selskabet giver egne tjenester en fordel.

Dermed kan en almindelig Google-søgning fremover se anderledes ud i Europa end tidligere.

Ads by MGDK