Advarsel til alle mobilbrugere: En simpel fejl kan blive farlig

Af: Alberte B. C.

|

14/11/2024

Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne opladningsfejl kan koste dig dyrt

Lige nu læser andre også

Forestil dig, at du lægger din telefon til opladning på natbordet, slukker lyset og kryber ned under dynen.

Det er en helt almindelig aften, og du tænker sikkert ikke over, at noget så simpelt som at lade din telefon op kunne være farligt.

Men ifølge en ny undersøgelse er det netop vores daglige opladningsrutiner, der kan udgøre en risiko i hjemmet – en risiko, som både Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen nu advarer imod.

Halvdelen af danskerne lader til at tage let på sikkerheden, når de oplader deres elektronik.

Mange bruger uoriginale opladere, eller fortsætter med at bruge en beskadiget opladerkabel, selvom det kan føre til alvorlige konsekvenser.

Denne uopmærksomhed kan være farlig, advarer eksperterne, der ønsker at gøre danskerne opmærksomme på de skjulte brandfarer i hjemmet.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra VIA Ritzau.

Dette er bekymrende, fortæller Lars Søllingvraa Niemann, som er teamleder hos Sikkerhedsstyrelsen:

“Det kan være fristende at købe et uoriginalt produkt, der ofte er billigere eller fortsætte med at bruge sin oplader, på trods af at den er flosset eller på anden måde beskadiget, men det er altså i sidste ende sikkerheden, man gambler med.”

Foruden faren ved beskadigede opladere viser det sig også, at 61% oplader deres enheder om natten og ofte uden at have tænkt over placeringen.

Opladning på sengen eller tæt på brandbare materialer er udbredt, hvilket kan forværre en eventuel brand.

Ifølge Mads Dalgaard, som er forebyggelsesekspert hos Beredskabsstyrelsen, har Danmark i det forgangne år oplevet 131 brande i forbindelse med opladning.

Over 1/3 kunne spores tilbage til farlige opladningsmetoder.

Han understreger vigtigheden af, at alle danskere tager de nødvendige forholdsregler og installerer røgalarmer der, hvor opladningen finder sted.

For at øge sikkerheden og mindske risikoen har de to styrelser lanceret en oplysningskampagne med seks simple råd, der inkluderer brugen af ubeskadigede og originale opladere samt opladning væk fra brandbare overflader.

Dem kan du finde her.

Anbefalet til dig