Google har endnu en gang smidt en af sine populære funktioner på porten, og det får ikke ligefrem brugerne til at juble.
Mange Android-ejere er langt fra tilfredse med beslutningen, og debatten raser allerede på internettet.
Teknologigiganten har for vane at pensionere tjenester, og nu er turen kommet til en af de mest anvendte funktioner, som forsvinder ved årets udgang.
Men hvilken funktion er der tale om? Ifølge mediet Metropol er det Google Assistant, der får dødsstødet.
Farvel til din digitale hjælper
I et blogindlæg har Google meldt ud, at deres stemmestyrede assistent, som har været en fast del af Android-universet siden 2016, snart vil være fortid på de fleste mobiltelefoner og tablets.
"Vi vil opgradere fra Google Assistant til Gemini på flere mobile enheder i de kommende måneder, og ved årets udgang vil klassisk Google Assistant ikke længere være tilgængelig på de fleste mobilenheder," lyder meldingen fra Google.
Den kunstige intelligens, Gemini, er angiveligt fremtiden, og den vil da også blive rullet ud på tablets, smartwatches, hovedtelefoner og endda i biler.
Ønsker du at skifte væk fra Android?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Brugerne raser
På internettet har reaktionerne ikke ladet vente på sig.
Mens nogle er åbne for forandringen, er der en hel del, der ikke kan skjule deres frustrationer.
"En ting, jeg hader ved Google, er, at de dræber gode ting og kalder det innovation," skriver en vred bruger på Reddit.
Andre truer endda med at forlade Android til fordel for konkurrenten Apple:
"Måske er det nu, jeg endelig hopper over på iPhone," lyder det fra en anden bruger.
Om skiftet til Gemini får store konsekvenser for Google, vil kun tiden vise, men lige nu kan man godt forstå, hvis de bider negle på hovedkontoret.