Apple introducerer genial funktion til iPhones: Brugerne har god grund til at juble

Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye funktion sikrer de mange brugere.

Lige nu læser andre også

Apple har med deres seneste opdatering til iOS (version 17.3, red.) har introduceret en ny sikkerhedsfunktion, der kaldes 'Beskyttelse af stjålet enhed', som stopper kriminelle i at overtage din telefon og din konto.

Sådan skriver PC Service Center.

Hvad gør funktionen?

Når du aktiverer 'Beskyttelse af stjålet enhed', sætter Apple ekstra begrænsninger på nogle indstillinger, når din iPhone ikke befinder sig på et sted, hvor du ofte befinder dig - for eksempel i dit hjem eller på dit arbejde.

Hvis nogen låser din telefon op og forsøger at ændre disse indstillinger eller nulstille telefonen, bliver de nødt til at bruge Face ID eller Touch ID.

Så hvis en tyv har fået fat i din telefon og luret din adgangskode, vil de ikke være i stand til at ændre indstillingerne, medmindre de også har dine biometriske oplysninger, altså dit ansigt eller dit fingeraftryk.

Disse ekstra tjek vil blive til en realitet, når nogen forsøger at få adgang til adgangskoder, du har gemt i iCloud-nøglering, bruge betalingsmetoder gemt i Safari, fjerne Find min iPhone, nulstille din telefon, bruge din telefon i opsætningen af en ny Apple-enhed eller bruge ApplePay.

Men det stopper ikke der. Denne funktion indeholder også en bekræftelsesperiode på en time for de mest følsomme oplysninger.

Hvis du for eksempel forsøger at nulstille telefonen fra et ikke-velkendt sted, vil telefonen bede dig om dine biometriske oplysninger. Herefter vil den gå i venteposition i en time og bede dig om at verificere endnu en gang.

Denne times forsinkelse gælder også for forsøg på at ændre dit Apple ID-password, logge ud af Apple ID eller opdatere sikkerhedsindstillinger for Apple ID-kontoen, såsom at fjerne en enhed.

Forsinkelsen gælder tilmed også, hvis nogen forsøger at fjerne Face ID- eller Touch ID-brugere, ændre din iPhones adgangskode, nulstille dine indstillinger, deaktivere Find Min iPhone eller helt at slå beskyttelse af stjålne enheder fra.

Sådan aktiveres det

At aktivere Apple Stolen Device Protection er hurtigt og simpelt. Det er nemlig bare et flueben i telefonens indstillinger.

Det er dog vigtigt at sørge for at telefonen er opdateret og kende den danske oversættelse - ellers får du nok svært ved at finde indstillingen.

  • Du skal sikre dig, at din iPhone er opdateret til iOS 17.3

  • Åben herefter indstillinger

  • Find punktet: “Face ID & kode”

  • Find nu “Beskyttelse af stjålet enhed”

  • Aktiver indstillingen

Anbefalet til dig