Apple trækker stikket på populært produkt

Af: Alberte B. C.

|

02/01/2025

Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Apple stopper produktionen af hypet produkt

Lige nu læser andre også

Hvis du ventede på at prøve Apples banebrydende Vision Pro-briller, kan du få lov at vente længe.

Den første udgave af de avancerede briller ser nemlig ud til at være på vej til at forlade scenen – uden at have fået den store hovedrolle.

Lavt salg og høj pris

Apple Vision Pro blev lanceret i februar 2024 med stor fanfare, men med en pris på 3.500 dollars (ca. 24.000 kroner) var målgruppen fra starten begrænset.

Som Apple-chef Tim Cook sagde i et interview:

"Når den koster 3500 dollar, så er det selvfølgelig ikke et produkt til massemarkedet. Lige nu er det for dem, der er fremme i skoene."

Siden lanceringen har Apple kun produceret omkring 600.000 enheder, hvilket ifølge tech-mediet MacRumors er tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen indtil videre. Det skriver Ekstra Bladet.

Samtidig har rygterne svirret om, at produktionen allerede i sommer blev neddroslet markant.

Hvad gik galt?

Vision Pro blev præsenteret som en "spatial computer," der kombinerer den fysiske og digitale verden gennem augmented reality.

Selvom teknologien imponerede, har den ikke ramt bredt hos forbrugerne – muligvis på grund af den høje pris og begrænsede tilgængelighed.

Strategien er dog ikke ny for Apple.

I tidligere tilfælde, som med iPhone 12 Mini, har virksomheden udfaset produkter med lav efterspørgsel for at fokusere på fremtidige modeller.

Nye modeller på vej?

Alt tyder på, at Apple ikke helt har opgivet sin Vision Pro-drøm.

Ifølge journalisten Mark Gurman arbejder virksomheden på en billigere version og en opgraderet model med forbedret chip og kunstig intelligens.

En ny udgave forventes på det amerikanske marked i slutningen af 2025 eller starten af 2026.

Anbefalet til dig