Selvom iPhones har cementeret sig som danskernes foretrukne smartphone, så er det langt fra alle iPhone-ejere, der kender til samtlige af mobilens egenskaber.
IPhones, der er kendt for deres rene layout, rummer flere 'skjulte' og ukendte funktioner, der kan forbedre brugernes oplevelse betragteligt.
Det skriver The Mirror.
En af de ukendte funktioner er den såkaldte 'Back Tap'-genvej. Det er en funktion, der, ifølge Dan Melia fra Mobile Phones Direct, kan aktiveres med kun et par enkelte trin.
Denne genvej giver brugerne mulighed for at åbne en valgt app eller funktion - som at tage et skærmbillede eller tænde for lommelygten - ved blot at dobbelt- eller tredobbeltklikke på telefonens bagside, hvor selve Apple-logoet sidder:
"Dette giver dig mulighed for at åbne en valgt app eller funktion ved blot at dobbelt- eller tredoble telefonen," forklarer eksperten.
For at aktivere funktionen skal du følge disse tre trin:
Åben Indstillinger
Gå til Tilgængelighed > Touch > Back Tap
Vælg en handling for dobbelt-tap funktionen og det samme for tripple-tap, hvis dette ønskes taget i brug.
For dem, der kæmper med hørenedsættelse, tilbyder iPhones også en løsning for at lette dagligdags udfordringer. Telefonerne kan konfigureres til at genkende og advare om specifikke lyde i hjemmet, som røgalarmer eller nogen, der banker på døren.
"Indtast for eksempel, at du ønsker at blive advaret, hver gang en røgalarm går i gang. Din iPhone kan genkende denne lyd og sende en notifikation til din telefon," lyder det fra Dan Melia.
Du kan dermed skabe en genvej direkte til den app, du bruger mest, hvilket vil gøre hverdagen lettere.
For at aktivere funktionen skal du følge disse tre trin:
Åben Indstillinger
Gå til Tilgængelighed > Lydgenkendelse
Slå så lydgenkendelse til og vælg, hvilke lyde du vil advares om.
Disse funktioner demonstrerer, hvordan iPhones - udover deres kendte brugervenlighed og design - også tilbyder værdifulde værktøjer for at forbedre sikkerhed og tilgængelighed for alle brugere.