Din mobiltelefon lytter til dine samtaler: Sådan kan du slå det fra

Teknologi
Foto: Shutterstock
Du kan med få kliks gøre, så din telefon ikke lytter til dine samtaler.

Lige nu læser andre også

Hvis du nogensinde har oplevet, at din telefon lige pludselig viser dig reklamer med ting, som du kun har talt om, men ikke søgt på, så kan det være fordi, den lytter til dine samtaler.

Det skriver Sosialnytt via Ude og hjemme.

"De fleste af mine venner griner af mig, når jeg påstår, at min iPhone kan høre. Men jeg har flere gange oplevet, at jeg pludselig får en masse reklamer fra for eksempel Gigtforeningen, efter jeg har beklaget mig over smerter i knæet. Er det noget, jeg bilder mig ind?", lyder spørgsmålet fra en kvinde ved navn Ellen, der danner grundlag for Ude og hjemme's artikel.

Hertil svarede eksperten, Marianne Nielsen, overraskende nok, at mobilen faktisk kan 'udspionere' dig og lytte til dine samtaler:

"Det er ikke noget, du bare forestiller dig. Du kan nok ikke fjerne din iPhones lange ører helt, hvis du fortsat vil have, at mikrofonen skal virke på tjenester som Messenger eller Skype", skriver hun.

Du har sandsynligvis installeret en masse apps på din telefon, hvor du har givet tilladelse til dette uden at lægge mærke til det.

Hvis du får en klump i maven over at læse dette - så frygt ej. Det er nemlig ganske let at slå aflytningen fra. Det kan du gøre ved at følgende nedenstående guide:

  • Gå til ”Indstillinger”

  • Vælg ”Anonymitet & sikkerhed”

  • Herefter vælger du ”Sporing”

  • Sluk for ”Apps må anmode om at spore”

  • Gå derefter tilbage til ”Anonymitet & sikkerhed”.

  • Vælg ”Mikrofon’ og vælg nu, hvilke apps der må få adgang til mikrofonen.

  • Som det sidste kan du gå til ”indstillinger”, vælge ”Siri & søgning” og slukke for Siri, hvis du ikke bruger den funktion.

I fremtiden er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke apps du giver mikrofontilgang. Inden du gør det, bør du overveje appens ry samt nødvendigheden af mikrofontilgang for appens funktionalitet.

Anbefalet til dig