Hvis du har en Android-drevet smartphone, så er du sandsynligvis klar over de mange smarte funktioner, den kommer med.
Disse værktøjer er ikke kun beregnet til at forbedre din oplevelse, men kan optimere din enhed og strømline processerne i hele systemet, så brugen bliver langt mere flydende og behagelig.
The Sun har nu delt fem tips til, hvordan du kan få din Android-telefon til at føles som ny.
Brug widgets
Android-enheder bliver leveret med masser af nyttige widgets, der kan få din enhed til at føles up-to-date og som toppen af poppen inden for elektronik.
Widgets er en måde, der giver dig mulighed for at udføre en funktion eller få adgang til en tjeneste, uden at du behøver at åbne selve appen.
Du kan for eksempel på en vejr-widget, der viser dig vejrudsigten direkte på din hovedskærm, eller du kan styre din musikafspiller fra en widget, så du slipper for at skulle åbne Spotify eller YouTube Music hver gang, du skal finde din yndlingssang.
Androids interfacedesign giver brugerne mulighed tilføje dem direkte til deres startskærme, og det er heldigvis ganske simpelt.
Når du har åbnet din telefon, skal du holde fingeren et sted på skærmen, hvor der ikke er en app eller en anden widget. Efter et par sekunder dukker der en række ikoner op i bunden af skærmen, og her er "widgets" en af dem.
Tryk her, og så får du ellers et overblik over alle de widgets, du har adgang til!
Slip af med gamle filer
En af de bedste måder at få din enhed til at føles helt ny på er at slette alle dine gamle filer og apps.
De tjener alligevel ikke noget formål for dig længere, men endnu vigtigere er måske, at de optager værdifuld plads på din enhed.
Den hurtigste måde at administrere din telefons lager på er at bruge appen Filer.
For at få adgang til denne skal du åbne Android-appoversigten ved at stryge op fra bunden af skærmen.
Tryk på Mine filer (eller Filhåndtering). Her kan du få adgang til dine dokumenter, downloads, billeder, lyd og andre filer.
Begræns baggrundsprocesser
Hvis du oplever, at din telefon fungerer langsommere, end den engang gjorde, kan det hjælpe at begrænse dine baggrundsprocesser.
Det er, fordi den bruger mindre RAM eller hukommelse med tilfældig adgang, hvilket kan forbedre din enheds ydeevne i det lange løb.
For at gøre dette skal du gå til Indstillinger> Udviklerindstillinger> Baggrundsprocesgrænse.
Når du er der, kan du indstille procesgrænsen mellem 0 og 4 - så prøv et par muligheder af for at se, hvilken der er bedst for din enhed.
Wi-Fi og Bluetooth
En anden ting, der kan hjælpe din telefons ydeevne, er ved at reducere dens samlede batteriforbrug.
Dette kan gøres ved at deaktivere Wi-Fi og Bluetooth-scanning, så din enhed ikke formålsløst søger efter netværk at koble sig på, når du alligevel ikke skal bruge det.
For at gøre dette skal du gå til Indstillinger > Placering > Wi-Fi-scanning og Indstillinger.
Derfra skal du vælge Placering > Bluetooth-scanning, og slå disse muligheder fra.
Opdater privatlivsindstillinger
For at afslutte din enheds optimering skal du opdatere eller kontrollere dine privatlivsindstillinger.
Åbn appen Indstillinger > tryk på Privatliv > Tilladelsesadministrator.
Gennemgå derefter hver kategori for at se, hvilke apps der i øjeblikket har adgang til dine data.
Du kan gå gennem placeringsindstillinger og tilladelser for hver app.
Google har også udstyret din Android-telefon med et gratis værktøj, der hjælper dig med at beskytte dit privatliv yderligere.
Det kaldes Google Play Protect, og det hjælper ikke kun med at holde dine apps sikre, men også dine data private.
Det gør programmet ved at tjekke dine apps og enheder for skadeligt indhold.
Nogle af fordelene inkluderer en scanning af alle apps fra Google Play, før du downloader dem.