Nyheder24.dk
Forside Teknologi Du skal slukke din mobil den 21. september: Her er...

Du skal slukke din mobil den 21. september: Her er den særlige årsag

Kvinna mobil
leungchopan / Shutterstock

Der er en mening med det.

Lige nu læser andre

Vi bruger i dag mere tid på skærmen end på hinanden.

Skærmene stjæler vores øjenkontakt og nærvær – og ændrer den måde, vi er sammen på. Den måde, vi taler sammen på.

I en ny Epinion-undersøgelse på vegne af headspace Danmark siger hele 58 procent af danskerne, at de gerne vil skrue ned for deres skærmbrug.

Dog er kun 15 procent lykkedes med dette, mens næsten halvdelen føler sig afhængige af mobilen og ofte tager den frem uden at vide hvorfor.     

Med kampagnen #SlukSammen vil headspace Danmark igen i år at slå et slag for bedre skærmvaner – for mere nærvær og flere samtaler – børn, unge og voksne imellem.

Læs også

Sidste år var det to timer, men i år opfordrer vi sammen en række organisationer og kendte danskere til at slukke sammen hele dagen søndag den 21. september.

”Det er blevet en vane for os alle sammen, at vi tjekker telefonen i tide og utide – når vi sidder i venners lag, i familien eller midt i en samtale. Men de unge, vi møder i headspace, fortæller os, hvor meget det betyder for dem, når nogen faktisk lytter og er til stede,” siger Poul Nyrup Rasmussen, der er stifter af og protektor i headspace Danmark, inden han fortsætter:

“Samtidig tror jeg, at mange voksne glemmer, hvor meget de selv savner dette. Når vi slukker sammen, opdager vi, at vi ikke mister noget – tværtimod vinder vi nærværet, tiden og de gode samtaler tilbage. Den 21. september har vi en chance for at vise hinanden, at det faktisk godt kan lade sig gøre.”

Ikke skabt til konstante afbrydelser

Mere og mere forskning peger på en sammenhæng mellem overdreven skærmbrug – særligt hos børn og unge – og dårlig mental trivsel.

#SlukSammen-kampagnen og ambitionerne bag møder derfor også opbakning hos psykolog og ekspert i børn og unges skærmbrug Aida Bikic:

Læs også

 ”Vores hjerner og relationer er ikke skabt til konstante afbrydelser og stimuli fra skærme. Når skærmen fylder for meget, mister vi tid til fordybelse, leg og de nærværende samtaler, der styrker relationer. Forskningen viser, at netop nære relationer og klare rammer er afgørende for børn og unges trivsel. Derfor er #SlukSammen et vigtigt initiativ. Det er ikke en kamp mod teknologien – men en påmindelse om, at vi kan vælge at bruge den på måder, som ikke stjæler pladsen fra det, der betyder allermest. At give sig selv en hel dag uden skærm kan være en øjenåbner, der inspirerer til små, men vigtige forandringer i hverdagen.”

Ads by MGDK