Et hav af danskere har en Gmail, men et nyligt rygte har skabt røre i andedammen.
Rygtet, som hurtigt spredte sig over hele internettet, omhandler, at Gmail står over for en permanent lukning.
Det hele startede, da en tilsyneladende Google-medarbejder skrev et opslag på det sociale med X (tidligere Twitter, red.), hvor der stod, at man fra 1. august ikke længere ville kunne afsende og modtage mails via Gmail.
Den chokerende 'nyhed' skabte en bølge af bekymring blandt de millioner af brugere, der bruger Gmail i deres daglige liv.
Det skriver Enséñame de Ciencia.
Gmail, der er kendt for sin sikkerhed og brugervenlighed, er blevet en uundværlig ressource for mange. Derfor var der også god grund til bekymring, da rygtet omkring en total lukning så dagens lys.
Google afklarer tvivl
Google reagerede hurtigt på rygterne med en beroligende besked til sine brugere, der lød: "Gmail er kommet for at blive."
Afklaringen på, at Gmail ikke lukker den 1. august, lettede et hav af brugere fra hele verden.
Google satte i samme ombæring streg under sin dedikation til innovation og forpligtelse til at fortsætte med at levere højkvalitetsløsninger, der opfylder brugernes behov, hvilket antyder, at et farvel til Gmail virker ret urealistisk.
I sidste ende viste rygtet sig at være en falsk alarm, men det blev altså afsløret, at brugere fra hele verden er dybt afhængige af Google tjeneste i deres hverdag.
Situationen viser, hvordan mange mennesker er afhængige af Gmail. Det kan enten være i skolesammenhæng, på arbejdet eller sågar i privatlivet.