Samsungs populære Secure Folder, der ellers markedsføres som en sikker havn for private billeder, videoer og følsomme data, viser sig nu at have alvorlige sikkerhedsbrister.
Nye rapporter peger på, at funktionen ikke lever op til de forventede sikkerhedsstandarder, hvilket kan udsætte brugernes data for risiko. Det skriver mediet CHIP.
Secure Folder fungerer ved hjælp af en såkaldt arbejdsprofil, men denne brugertype er oprindeligt ikke designet til sikkerhedsformål.
Det betyder, at andre apps, der også benytter arbejdsprofilen, potentielt kan få adgang til de filer, som ellers burde være skjult og beskyttet.
Sikkerhedshullet skaber bekymring
Det er især problematisk, da mange Samsung-brugere netop har valgt Secure Folder for at beskytte deres mest private oplysninger.
Hvis andre apps uforvarende kan få adgang til disse filer, undermineres hele idéen med funktionen.
Med lanceringen af Android 15 har Google præsenteret en ny brugertype kaldet "Privat Space", som giver langt bedre beskyttelse.
Privat Space sikrer, at filer og applikationer forbliver usynlige for andre apps, hvilket reducerer risikoen for datalæk betydeligt.
Nu er spørgsmålet, om Samsung vil tage konsekvensen og opdatere Secure Folder til at bruge Googles nye teknologi.
Indtil videre er der ingen officiel melding fra den sydkoreanske tech-gigant om, hvordan de vil håndtere situationen.
Brugernes data kan være i fare
Sikkerhedsproblemet betyder, at Secure Folder i sin nuværende form kun giver begrænset beskyttelse mod apps fra Google Play Butik.
Det kan få konsekvenser for mange brugere, som har lagt deres tillid til, at deres personlige oplysninger forbliver private.
Hvis du bruger Secure Folder, kan det derfor være en god idé at holde øje med opdateringer fra Samsung og overveje andre løsninger til at beskytte dine følsomme data.