Gmail-brugere opfordres til at reagere omgående: Er i stor fare

Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er et par forholdsregler, du bør tage.

Lige nu læser andre også

Vi bruger internettet til let hav af ting.

Selvom det er ganske bekvemmeligt, at stort set al vores data kan samles ét sted, er der også en bagside af medaljen.

Tjenester som Google, der tilbyder populære platforme som Gmail, Google Maps og YouTube, bliver desværre også offer for cyberkriminalitet.

Nu er Gmail endnu en gang kommet i søgelyset - og ikke på den gode måde.

Et omfattende og særdeles snedigt phishing-angreb har i årevis opereret under radaren og kompromitteret millioner af brugeres konti, uden at hverken techgiganten eller myndigheder har reageret i tide.

Det skriver tech-mediet Magazine-HD.

Angrebet er blevet afsløret af cybersikkerhedsfirmaet Infoblox, der har døbt metoden Morphing Meerkat.

De skriver, at en avanceret teknik benyttes, hvor falske login-sider efterligner mere end 100 kendte brands, herunder Gmail, Outlook, DHL og Maersk, næsten til perfektion.

Tricket består i at manipulere data og sende brugeren til en tro kopi af en velkendt side - blot for at stjæle deres loginoplysninger.

Det hele foregår så elegant, at mange ofre aldrig opdager, at de er blevet snydt.

Efter at have indtastet deres adgangskode bliver de automatisk videresendt til den rigtige hjemmeside og tror blot, at de tastede forkert første gang.

Google har i kølvandet på afsløringen lovet forbedringer af sikkerheden og har netop introduceret end-to-end-kryptering for erhvervsbrugere på Gmail.

Funktionen rulles kun langsomt ud og gælder i første omgang kun for brugere med Workspace-konti.

I mellemtiden er der en række forholdsregler, du bør tage:

  • Aktivér to-faktor-godkendelse for ekstra sikkerhed.

  • Brug adgangsnøgler, hvis din enhed understøtter det.

  • Klik aldrig på links fra ukendte afsendere - heller ikke hvis de ser troværdige ud.

  • Tjek altid, at webadressen stemmer 100 procent overens med det, du forventer.

Selvom teknologien udvikler sig hurtigt, gør svindlerne det også. Derfor er digital årvågenhed vigtigere end nogensinde - også når du tjekker din indbakke.

Anbefalet til dig