Wi-Fi er utrolig praktisk, men kan også være frustrerende, når det ikke fungerer optimalt. Heldigvis er der flere metoder til at forbedre signalet i dit hjem. Her er fem effektive løsninger:
1. Brug en Wi-Fi-extender eller mesh-netværk
Et svagt Wi-Fi-signal skyldes ofte, at routeren er placeret for langt væk. I større boliger kan nogle rum være uden for signalets rækkevidde. En Wi-Fi-extender forlænger signalet ved at modtage og sende det videre, men det kan give lidt forsinkelse.
Et mesh-netværk er en bedre løsning, da det skaber flere adgangspunkter i hele hjemmet for et mere stabilt signal. Det er dyrere, men også mere effektivt.
2. Genstart din router
Hvis signalet er svagt, selvom du er tæt på routeren, kan en simpel genstart ofte løse problemet. Sluk routeren og tag eventuelle kabler ud. Vent 10-60 sekunder, før du sætter det hele i igen. Dette nulstiller routeren.
Ved mere komplekse problemer kan en fabriksindstilling være nødvendig, men kræver mere arbejde, hvorfor du ikke bør lægge ud med dette.
3. Placér routeren korrekt
Routerens placering påvirker signalets styrke. Sørg for at placere den centralt og højt, f.eks. på en reol. Hvis den står på gulvet eller i et hjørne, kan signalet ramme vægge og andre forhindringer, hvilket reducerer rækkevidden.
Undgå at placere routeren bag møbler eller planter, da dette kan blokere signalet. Af samme grund er det heller ikke en god idé at gemme den væk i et skab.
4. Justér routerens antenner
Har din router antenner, bør du justere dem korrekt. På én etage fungerer en vinkel på 45 grader bedst. I et hus med flere etager bør antennerne være parallelle med gulvet for at sikre en jævn fordeling af signalet på tværs af etagerne.
Har routeren interne antenner, skal du sikre, at den er placeret korrekt ifølge producentens vejledning.
5. Undgå elektroniske forstyrrelser
Elektriske apparater kan skabe interferens, som påvirker Wi-Fi-signalet. Hold routeren mindst 1,5 ti l2 meter væk fra elektroniske enheder som mikrobølgeovne, trådløse telefoner, babyalarmer og Bluetooth-enheder.
Mikrobølgeovne er særligt problematiske, da de udsender stærke elektromagnetiske bølger, der kan forstyrre signalet. Med disse justeringer kan du forbedre dit Wi-Fi og få en mere stabil internetforbindelse i hele hjemmet.