Kunstig intelligens opdager placering med nok mineral til at forsyne hele verden med energi

Teknologi
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er tale om en opdagelse af de større, da det er nok til at forsyne hele verden.

Lige nu læser andre også

En opdagelse fra den amerikanske geologiske tjeneste (USGS) har fremhævet potentialet for litium i den såkaldte Smackover-formation, der er en stor geologisk enhed, der strækker sig over flere områder i det sydlige USA.

Undersøgelsen, der blev udført ved brug af kunstig intelligens, har estimeret mængden af opløst litium i formationens saltlager, som har vist sig at være en hidtil ukendt ressource, der kan få stor betydning for indenlandsk produktion af litium og overgangen til en renere energiøkonomi, skriver elEconomista.

Smackover-formationen, der tidligere var kendt for sine forekomster af hhv. olie og brom, er nu blevet identificeret som en potentiel ny kilde til litium, der naturligvis er et meget vigtigt mineral til produktion af batterier til elbiler og diverse teknologier til energilagring.

Forskerne anvendte en ny metode, der kombinerer prøveanalyser med maskinlæring, hvilket gjorde det muligt for første gang at estimere mængden af litium i den sydvestlige del af formationen i Arkansas.

Resultaterne er lovende, da den estimerede mængde litium potentielt kan reducere USA's afhængighed af importerede mineraler, som i øjeblikket udgør mere end 25 procent af landets forbrug af dette materiale.

Denne opdagelse er særligt vigtig i lyset af den stigende globale efterspørgsel efter litium, drevet af overgangen til vedvarende energi og elektrificeringen af transportsektoren.

Hertil er det også værd at nævne, at det kan få stor betydning for USA's handelskrig mod Kina. En stor del af verdens litium bliver nemlig udvundet i Kina og andre steder i Asien. Derfor er USA fortsat meget afhængige af at kunne importere det.

Formår de at finde en måde, hvorpå de kan udvinde den store mængde litium i Smackover-formationen, kan dette dog ændre sig markant. Det kan nemlig medføre, at USA ikke længere har samme behov for at importere litium, men derimod kan udvinde det selv.

Anbefalet til dig