Mange har undret sig: Derfor er Google Maps forsvundet fra Google

Teknologi
Foto: Google / Screenshot
Foto: Google / Screenshot
Google Maps er forsvundet.

Lige nu læser andre også

Flere har opdaget, at Google Maps er forsvundet fra den række, som man finder øverst på Google, når man har benyttet søgefunktionen.

Årsagen bag denne overraskende ændring er en ny EU-lovgivning, Digital Markets Act (DMA), der har til formål at skærpe konkurrencen blandt tech-giganterne.

Sådan skriver det svenske medie Aftonbladet.se.

I årevis har Google Maps nydt godt af sin privilegerede position, når det kom til søgninger på Google, som omhandlede at finde alt fra den nærmeste café til den hurtigste rute hjem.

Du har nok tidligere bidt mærke i, at hvis du for eksempel har søgt efter en restaurant, ville der poppe et lille kort op med muligheden for at klikke videre til Google Maps.

Men nu er den feature altså fortid.

Den mulighed er nemlig blevet skåret væk for brugere på computere, hvilket også betyder, at man aktivt skal søge efter Google Maps for at tjenesten står til tjeneste.

Ændringen er, som tidligere nævnt, Googles respons på den nye lovgivning, der har til hensigt at regulere, hvordan store tech-selskaber opererer for at fremme fair konkurrence.

Google og Google Maps betragtes som separate tjenester, selvom de hører under samme banner, og den nemme adgang til Maps via Googles søgemaskine anses nu for at være i strid med de nye regler.

Anbefalet til dig