Mikromobilitet er det perfekte transport-alternativ

01/02/2021

Jonas Chan

Vi lever i en tid, hvor de trafikale problemer stiger i takt med det modernes menneskes øgede krav til mobilitet og fleksibilitet.

Mest læste i dag

Sponsoreret indhold

Der er flere og flere biler i byrummet, og det er ikke kun manglen på parkeringspladser, der er et konstant irriterende tilbagevende dagligdagsproblem. Trafikpropper og mangel på flow indenfor bygrænsen er en konstant genstand for stor frustration for byboerne. I København så man i den forbindelse en opblomstring af elektriske el-løbehjul, der kunne lejes for en kortere eller længere periode, men logistisk rod med de mange skødesløst henstillede løbehjul fik kommunen til at skære ned på udlejnings-løbehjulene.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at mange gjorde brug af disse el løbehjul, og at de faktisk fungerede optimalt for en hel del mennesker i byen. Behovet for mikromobilitet i form af el løbehjul, e-scootere og andre alternative transportmidler er stadig tilstede, og byboerne har nu fået et indblik i de mange fordele ved netop den slags transport. Så vi har næppe set det sidste til mikromobiliteten i de store og mellemstore byer i Danmark. Fordelene er åbenlyse.

 

Kæmpe besparelser med mikromobil transport

Det kan næppe komme som nogen overraskelse for nogen, at det er forholdsvist billigt at lade sig transportere på el-løbehjul. Men præcist hvor billigt det er i forhold til eksempelvis bilkørsel vidste de færreste sikkert. Mikromobilitetsmediet RideElectric som går i dybden med artikler om el-løbehjul og lignende transport har blandt andet udarbejdet en større undersøgelse af præcist hvor meget man kan spare ved at bruge el-løbehjulet i stedet for bilen som transportmiddel i byen. Der blev påvist en besparelse på helt op til 96% ved brug af el-løbehjulet i stedet for bilen. Mange vil i den forbindelse sikkert udbryde, at der så er ekstremt meget komfort og andre fordele ved bilen fremfor mikromobile transport-midler, men ved nærmere eftersyn er de forsvindende få.

 

El-løbehjulet slår bilen med flere (kilo)meter i byrummet

Der er ingen tvivl om at komforten ved at sidde i en varm bil på en kold vinterdag eller en regnfuld efterårsmorgen er at foretrække. Men hvis transporten udelukkende foregår indenfor bygrænsen, så kan man indvende at selve tidsperioden for den pågældende komfort ligger på et minimum. Det eneste der forlænger et ophold i en bil i byrummet er kødannelse, og dem er der selvfølgelig mange af i rush hour-perioderne. Dermed vil du utvivlsomt komme til at benytte ekstremt mere tid bag rattet, ventende på at komme frem, sammenlignet med et el-løbehjul som må transportere dig med 20 km i timen af cykelstien og i konstant flow. 

Danmark er ikke ramt af vildere meteorologiske fænomener end at en tur på et el-løbehjul fra A til B på en kold vinterdag næppe gør skade, hvis den kun tager maks 10-15 minutter. Omvendt vil du kunne sidde i en bil i op til en time og blive mere og mere frustreret over den ekstremt lange ventetid på en så relativt kort tur gennem byen. Udover det giver el løbehjulsturen gennem byrummet et friskt pust i det morgentrætte ansigt, og det skader vel heller ikke.

 

Kun cyklen er mere økonomisk og grøn

Selv offentlig transport som metro, bus og tog formår ikke at måle sig med el-løbehjulet, når det kommer til pengebesparelse. Fra førnævnte udregninger blev det også slået fast, at det elektriske løbehjul samlet set er et mere økonomisk transportmiddel, som altså dermed kun overgåes af cyklen. Lighederne mellem cyklen og det elektriske løbehjul er derimod mange. Begge fylder utroligt lidt i bybilledet og skaber dermed mere frihed og rum. Larmen fra motorkøretøjer er ikke-eksisterende med mikromobilitet præcist som med en cykel. Mobiliteten og fleksibiliteten er måske endda endnu større på et el løbehjul i forhold til en cykel, da man ikke blot undgår presset over at skulle finde en parkeringsplads eller sidde fast i en kø, man kan netop tillige klappe el løbehjulet sammen og tage det med indenfor på den pågældende destination. 

 

Mikromobilitet rimer på grøn omstilling

Co2-udslip er det helt store politiske samtaleemne i den moderne verden. Biler udgør en af byrummets største kilder til forurening, og her kan el løbehjulet gøre en forskel. Mikromobilitet harmonerer perfekt med de stigende krav til mindre forurening, fordi de netop er eldrevne. Omstilling til mere grøn transport bliver derfor opfyldt af de mikromobile transportmidler. Udviklingen af mere komfortable løbehjul og udarbejdelsen af stadigt kraftigere batterier og mere bæredygtige materialer gør med tiden  blot el løbehjulet til en endnu mere attraktiv transportform for moderne mennesker, der sætter en dyd i at tænke på miljøet. Der kan næppe herske tvivl om at fremtiden langt hen af vejen er mikromobil. Det ligger i tidsånden, og den tidsånd ændrer sig næppe, fordi den ganske enkelt baserer sig på en fælles mission om at gøre verden til et sundere og mere rent sted. 

Anbefalet til dig