Nyheder24.dk
Forside Teknologi MobilePay ruller stor ændring ud: Gælder allerede fra i dag

MobilePay ruller stor ændring ud: Gælder allerede fra i dag

MobilePay ruller stor ændring ud: Gælder allerede fra i dag
Privat

Ny opdatering rammer MobilePay-brugere

Lige nu læser andre

Digitale betalinger er blevet en fast del af hverdagen for millioner af mennesker.

En hurtig overførsel på mobilen har for længst erstattet kontanter mange steder, og betalingsapps bliver i stigende grad tilpasset lokale brugere.

Nu tager MobilePay et nyt skridt i den retning.

Fra i dag kan brugere i Grønland nemlig bruge MobilePay på grønlandsk.

Samtidig bliver det muligt at bruge de lokale grønlandske telefonnumre direkte i appen.

Læs også

Appen bliver mere lokal

Opdateringen betyder, at grønlandske brugere kan få hele appen på deres eget sprog, hvis de opdaterer til den nyeste version og ændrer sproget i telefonens indstillinger.

Samtidig kan grønlandske telefonnumre nu bruges direkte i appen.

Tidligere var brugere nødt til at få tilknyttet et virtuelt dansk nummer gennem teleudbyderen Tusass, før MobilePay kunne fungere.

Den løsning er nu fortid.

“Vi har længe drømt om at kunne tilbyde MobilePay i en fuldt tilpasset lokal udgave til det grønlandske folk – og derfor er det en stor dag for os, at vi kan byde vores grønlandske brugere velkommen på deres eget sprog,” siger Rune Birkemose, udviklingschef hos Vipps MobilePay, i en pressemeddelelse.

Læs også

Flere brugere i Grønland

MobilePay blev lanceret i Grønland i 2020 og fik hurtigt fodfæste.

I dag bruger mere end 27.000 grønlændere appen til at sende og modtage penge i hverdagen.

Appen fungerer på samme måde som i Danmark. Både privatpersoner og virksomheder kan bruge den til betalinger.

“I en verden, hvor de store, globale tech-giganter fylder mere og mere, vil vi gerne sætte en tyk streg under, at vores udgangspunkt er de nordiske lande. Det er her, vi gerne vil gøre en forskel – og vi vil meget gerne have endnu flere grønlandske brugere i Vipps MobilePay-familien,” siger Rune Birkemose.

Med den nye opdatering bliver grønlandsk det syvende sprog i appen.

Læs også

I forvejen findes MobilePay og søsterappen Vipps på dansk, engelsk, svensk, finsk og to norske sprogvarianter.

De to betalingsapps har tilsammen mere end 12,5 millioner brugere i Norden.

Ads by MGDK