Chipproducenten Nvidia er strøget til tops på verdensmarkedet.
For mens mange måske forbinder teknologigiganter som Amazon Apple, og Google med pladsen som verdens mest værdifulde virksomhed , har Nvidia nu overhalet dem alle i markedsværdi.
Men hvordan står det til med Nvidia i Danmark? Det viser sig, at virksomheden også har gjort betydelige fremskridt herhjemme.
Det skriver Finans.
Den store vækst har nemlig også et bidrag fra Danmark, hvor datterselskabet Nvidia Denmark ApS har vist sig som en god forretning. Selskabet, som er beliggende i Roskilde, beskæftiger over 80 ansatte og præsenterede sidste år et overskud efter skat på over 100 mio. kr.
Bruttofortjenesten tredoblede til knap 320 mio. kr.
Nvidia Denmark har tidligere været kendt som Mellanox Technologies Denmark, indtil Nvidia opkøbte det israelske firma Mellanox og omdøbte den danske afdeling i 2023.
Ansatte får vanvittig hyre
De ansatte i Nvidias danske afdeling rekrutteres globalt og beskrives som "top talent". Medarbejdernes høje kvalifikationer afspejles i de gennemsnitlige personaleomkostninger, som ligger på næsten 2,2 mio. kr. pr. år per ansat.
Nvidia har også markeret sig i Danmark ved at deltage i udviklingen af en af verdens kraftigste computere, som skal placeres i København med støtte fra Novo Nordisk Fonden.