Nicolai Haugsted
En venlig men bestemt besked til forældre af små børn: Tænk jer om en ekstra gang
I takt med at sociale medier er blevet en uadskillelig del af vores dagligdag, har en ny trend blandt forældre og omsorgspersoner vundet frem.
Denne trend, kendt som “sharenting”, har skabt en bølge af debat om etik og privatlivets fred for de mindste blandt os.
“Sharenting”, et sammentrækning af ordene ‘share’ (dele) og ‘parenting’ (forældreskab), beskriver fænomenet, hvor forældre deler detaljer om deres børns liv online. Dette kan spænde fra de første skridt til daglige udfordringer med opdragelsen. Men bag de nuttede billeder og sjove anekdoter lurer der potentielle farer.
Det skriver Popular Science i et nyhedsbrev.
“De fleste forældre overdeler ikke, fordi de prøver at være ondsindede,” forklarer Stacey Steinberg, professor ved University of Florida Levin College of Law.
Hun understreger, at intentionerne ofte er gode, men mange har endnu ikke overvejet betydningen af deres barns digitale fodaftryk. Med de bedste intentioner søger forældre støtte og samhørighed i et stadigt mere isoleret forældreskabslandskab. Dog rejser denne praksis spørgsmål om børns ret til privatliv og de langsigtede konsekvenser af at have deres barndom udstillet for verden.
Fra et juridisk perspektiv er børns privatliv beskyttet under lovgivningen i mange lande, men eksperter argumenterer for, at disse love langtfra er tilstrækkelige. I USA er Children’s Online Privacy Protection Act et skridt i den rigtige retning, men mange mener, at der er behov for mere omfattende beskyttelse.
Ud over juridiske bekymringer advarer eksperter om de psykologiske og udviklingsmæssige konsekvenser for børn, hvis barndom er blevet dokumenteret og delt offentligt.
Frygt for identitetstyveri, uønsket opmærksomhed og potentielt skadeligt indhold er blot nogle af de risici, der forbindes med sharenting.
Men hvordan navigerer man i dette minefelt? Eksperter som Leah Plunkett fra Harvard Law School foreslår praktiske skridt, som at undgå at dele følsomme personlige oplysninger og sikre, at børn er fuldt påklædte på billeder. Plunkett opfordrer også til at overveje barnets samtykke, selvom dette kan være komplekst, da børn ikke fuldt ud kan forstå konsekvenserne af online deling.
Som samfund står vi over for en udfordring: Hvordan balancerer vi ønsket om at dele vores liv og søge forbindelse med nødvendigheden af at beskytte vores børns privatliv og sikkerhed? Debatten om sharenting er langtfra slut, og som de første “digitale indfødte” børn vokser op, vil vi måske begynde at se de fulde konsekvenser af denne praksis. Indtil da er det op til forældre og omsorgspersoner at træffe informerede valg om, hvad der deles i den digitale verden, altid med børnenes bedste for øje.
