Hvis du gerne vil holde styr på en kammerat eller et familiemedlem, der er på farten, og ønsker at kunne se, hvor de bevæger sig hen af, så er det faktisk muligt.
Det er langt fra alle, der er klar over, at man via Google Maps kan se, hvor andre folk befinder sig i den store, hvide verden.
For at det kan lade sig gøre, kræver det endda kun én ting.
Sådan skriver Dagens.com.
Forberedelsen
Før du kan følge en bekendts fodspor i Google Maps, skal vedkommende naturligvis have delt sin lokation med dig, hvilket er den eneste ting, der egentlig skal være på plads.
Uden dette lille, men meget afgørende skridt, er det ikke muligt at følge din bekendte fra sofaen.
Når man vælger at dele sin lokation, bliver flere oplysninger gjort offentlige. Det gælder informationer som navn, profilbillede, seneste lokation, batteristatus og eventuelle ankomst- og afgangstider. Hvis personen, der deler sig lokation er under 18, kan lokationen kun deles i op til 24 timer.
Sådan deler du din lokation
Som tidligere nævnt skal din bekendte aktivere lokationstjenesterne på deres Android-enhed, iPhone eller iPad, hvorefter de skal åbne Maps-appen. Herefter skal vedkommende det bare at trykke på profilikonet øverst til højre og vælge 'Lokationsdeling' i menuen.
Tryk på 'Del lokation' nederst og bestem så, hvor længe du vil dele din lokation. Her kan du vælge alt fra en time og helt op til 'Indtil du slår det fra'.
Efter at have valgt dette, kan du enten hurtigdele med en forudbestemt kontakt eller trykke på 'Mere' for at vælge en kontakt fra din adressebog.
Skulle der stå et Maps-logo ved siden af en kontakts billede, indikerer det, at vedkommende er tilknyttet Maps-tjenesten.
Den lokation, du deler, er altid tilgængelig under 'Lokationsdeling', som du finder nederst i Maps-appen efter at have trykket på dit profilbillede. Herfra kan du stoppe delingen via 'Stop'-knappen eller anmode om gensidig lokationsdeling via 'Forespørgsels'-knappen.
Ønsker du at dele en rute, starter du bare navigationen og swiper op fra bunden for derefter at trykke på 'Del lokation'.
Sådan ser du en persons lokation på Google Maps
Det er ganske let at se en vens lokation i realtid på Maps, hvis de har delt den med dig. Du skal blot trykke på profilen for den person, du gerne vil se lokationen på inde på appen.