Da vi befinder os i en digital tidsalder, er det svært at komme udenom, at mobiler næsten er uundværlige i vores dagligdag.
En af de mest populære mærker af mobiltelefoner er Samsung, der særligt er kendt for deres Samsung Galaxy modeller.
Mange danskere render rundt med en Samsung-telefon i lommen, og til dem har Samsung en vigtig opfordring.
Samsung har nemlig taget et markant skridt i retning af at gøre Google Messages til standardbeskedappen på deres telefoner, hvilket er en stor ændring for Android-brugere.
Tidligere har Samsungs egen beskedapp været forudinstalleret på deres enheder, men nu opfordrer teknologigiganten sine brugere til at skifte til Google Messages for at skabe en mere sammenhængende beskedplatform på tværs af Android-økosystemet.
Målet er at skabe en Android-ækvivalent til Apples populære iMessage.
På de nyeste amerikanske modeller af Samsungs telefoner er Samsung Messages ikke længere forudinstalleret. Brugere af Galaxy S20, S21 og S22-serierne har modtaget opfordringer om at gøre Google Messages til deres standardapp til beskeder.
Så selvom det stadig er muligt at bruge Samsungs egen app, er der meget der tyder på, at den på sigt kan blive udfaset.
Danskere får unik mulighed
Det er ikke længe siden, at Samsung - i en pressemeddelelse - delte en stor nyhed med danskerne.
Teknologigiganten søsatte nemlig et landsdækkende initiativ i Danmark, hvor forbrugerne kan få de foldbare telefoner i hånden og opleve alle deres fordele, inden de køber.
”Vi er glade for den gode modtagelse, vores foldbare modeller har fået. Vi oplever, at folk for alvor bliver begejstrede, når de får dem i hånden og mærker fordelene ved foldbarheden, samspillet mellem ure og mobiler eller de helt nye helbredsfunktioner. Derfor vil vi nu gerne give endnu flere muligheden for at få denne oplevelse og dermed få mod på at tage springet fra deres traditionelle telefon til den foldbare formfaktor. Det er første gang i Europa, vi har et program som dette, og vi har store forventninger," udtalte Claus Holm, der er landechef.
Du kan læse meget mere om det nye tiltag i artiklen herunder.