Du kigger måske bare hurtigt på din telefon, tjekker vejret eller sender en besked.
Men læg mærke til det næste gang: En lille prik i hjørnet af din skærm kan være et tegn på, at nogen kigger – eller lytter – med.
Apple indførte de farvede prikker med iOS 14, og de er ikke til pynt.
De fungerer som advarsler om, at en app lige nu bruger enten dit kamera, mikrofon eller GPS. Og det sker oftere, end mange aner.
Det skriver det tyske medie inFranken.
Den grønne prik betyder, at kameraet er aktivt.
Bruger du fx Instagram eller FaceTime, er den der med det samme.
Den orange prik viser, at mikrofonen er i brug – typisk under et opkald, en lydoptagelse eller når en app snuser til din lyd uden din viden.
Et tredje symbol – en blå pil – signalerer, at din lokation spores.
Det kan give mening, hvis du bruger navigation, men hvad hvis du bare ligger i sofaen?
Ifølge Apple selv handler prikkerne om at beskytte dit privatliv.
Og det er nemt at tjekke, hvem der har haft adgang: Åbn kontrolcenteret, og se hvilke apps der har brugt kamera, mikrofon eller GPS for nylig.
Du kan også aktivere den indbyggede “App-databeskyttelsesrapport”, som afslører alt – hvem har kigget, hvornår, og hvor ofte.
Apple har tidligere fået kritik for, at apps kunne misbruge adgangen i smug.
Nu advarer prikkerne dig, før det sker – hvis du altså ved, hvad de betyder.