Vores telefoner bugner af apps - alt fra seriøse kontorværktøjer til små, nuttede spil og lommelygter, der lover lidt for meget.
Måske er det på tide at tage en kritisk gennemgang, fordi det ikke er alle apps, der er lige gode venner med dit privatliv.
Mange apps holder nemlig øje med, hvor du er. Nogle gange giver det mening, som når din kort-app viser vej til nærmeste burgerbar, og andre gang gør det ikke.
Sådan skriver mediet Future Zone.
Find din nye iPhone til den bedste pris
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




En lommelygteapp, der vil kende din placering og optage lyd? Nej tak.
Ifølge Wired var disse små 'hjælpeapps' allerede i 2014 berygtede for at opsnappe personlige data.
Selv gratis spil kan gemme på små, digitale spioner. Angry Birds, som næsten alle kender, blev faktisk nævnt i NSA's egne overvågningsdokumenter.
Det afslørede den kendte whistleblower Edward Snowden i sin tid, og pludselig var det knap så hyggeligt at kaste med fugle på grise.
Eksperter som Harold Li fra ExpressVPN advarer generelt om gratis apps - særligt lommelygter og simple værktøjer.
De beder om adgang til dine kontakter, din mikrofon og din GPS - og pludselig ved en tilfældig udvikler i fjerneste afkrog af internettet alt om, hvem du er, hvor du bor, og hvornår du sover.
Din mobiltelefon er din nøgle til det meste. Sørg for, at du har en god elektronikforsikring – få 3 gratis tilbud med Findforsikring.dk.
Se dine muligheder for en god elektronikforsikring her (reklamelink)
Men det stopper ikke ved spil og gadgets.
Mange sundhedsapps - altså dem der lover at få dig i superform - sporer også flittigt din færden. Når det gælder ukendte app-udviklere, kan det hurtigt blive en sikkerhedsrisiko.
Hvis nogen ved, hvornår du løber din faste søndagstur, kan de måske også regne ud, hvornår dit hjem står tomt.
Selv dine trofaste følgesvende, herunder Facebook, Instagram og WhatsApp, er ikke helt uskyldige. Geotags og lokationsdeling kan afsløre, at du nyder strandlivet i Spanien, mens dit hus står gabende tomt derhjemme.
Så måske er det på tide med en digital forårsrengøring? Smid de overflødige apps på porten, og giv din telefon lidt ro.