Hvis du oplever, at Gmail pludselig brokker sig over manglende plads, kan svaret ligge gemt et sted, du måske aldrig har skænket en tanke: Papirkurven.
Mange brugere glemmer, at slettede mails ikke forsvinder helt – de ryger i papirkurven og bliver liggende der.
Og ja, de optager stadig plads på din konto.
Google giver dig 15 GB gratis lagerplads. Den deles mellem Gmail, Google Drev og Google Fotos.
Men når alt fra gamle mails til store billeder og videoer tæller med, kan grænsen hurtigt nås.
Og når den rammes, stopper Gmail med at sende og modtage beskeder.
Vil du undgå den digitale stopklods, er et af de hurtigste og mest effektive tricks at tømme papirkurven.
Det gør du sådan: Åbn Gmail, find ’Papirkurv’ i menuen, klik på den – og tryk derefter på ’Tøm papirkurven nu’.
Voilà. Husk også spammappen – den tæller med.
Det skriver meremobil.
Og det stopper ikke dér.
Også i Google Drev og Google Fotos ligger der skjulte papirkurve, som æder plads.
Tjek også dem – og slet, hvad du ikke har brug for.
Ifølge Google ligger billeder og videoer ofte dobbelt – både i Google Fotos og som synkroniserede filer i Drev. Og ja, det fylder.
Du kan selv tjekke dit aktuelle forbrug ved at logge ind på din Google-konto og vælge ’Kontolagerplads’.
Her får du et overblik over, hvor meget du allerede har brugt – og hvor det meste plads sluges.
Er det hele fyldt? Så er næste skridt at opgradere. 2 TB koster 799 kroner om året.