72-årig får kritik for upassende tøj: Nu svarer hun igen

17/01/2024

Thea Andersen

Foto: keikoguestofficial/ Tik Tok
Nu svarer den 72-årige kvinde igen.

Mest læste i dag

Er der virkelig grænser for, hvordan man bør klæde sig i forhold til sin alder?

Dette spørgsmål har Keiko, en 72-årig kvinde med passion for mode, sat i centrum for debat. På trods af hendes alder har Keiko valgt at fastholde en ungdommelig tøjstil, og dette har udløst kraftige reaktioner fra omverdenen.

Det skriver Sosialnytt.

Keiko, der allerede er kendt på internettet for at dele videoer af sine gymnastiske færdigheder og velholdte krop, har fået kritik for sin tøjstil.

Mange har ikke kunnet acceptere hendes valg af tøj, og kritikken har været både intens og vedvarende. Dog har Keiko ikke ladet sig slå ud, og i stedet har hun valgt at svare igen på sin helt egen måde.

På sociale medier har den 72-årige delt videoer og billeder, hvor hun ironisk skifter mellem to forskellige looks.

Først ser man hende i et par joggingbukser, en opknappet skjorte og et sjal over skuldrene, ledsaget af spørgsmålet "Kan du lide dette look til en 72-årig?".

Foto: keikoguestofficial/ Tik Tok

Herefter skifter hun til mere ungdommeligt tøj; en kort nederdel, en hvid crop-top og et par lange støvler, og spørger: ”Jeg kan bedre lide det her. Hvad synes du?"

Foto: keikoguestofficial/ Tik Tok

Hendes svar har affødt en strøm af positive reaktioner og komplimenter.

"Du er fantastisk!" lyder det fra en bruger, mens en anden skriver:

"Hvis jeg havde den krop i din alder, ville jeg også klæde mig som dig"

"Når jeg bliver stor, vil jeg være ligesom dig," skriver en tredje.

Anbefalet til dig