Danske bilister har for alvor mærket konsekvenserne af de automatiske fartkontroller, og statens indtægter fra bøder er steget markant.
Ifølge en ny rapport fra Rigsrevisionen blev der i 2023 opkrævet hele 759 millioner kroner i fartbøder - en markant stigning fra 680 millioner kroner i 2020.
107 fotovogne patruljerer landets veje, og deres teknologi er blevet mere avanceret.
De nyeste ATK-biler kan registrere hastighedsovertrædelser både foran og bagved sig - og for første gang også fange motorcyklister.
Tallene viser, at 90 procent af alle fartbøder i Danmark nu stammer fra de automatiske trafikkontroller.
Sikkerhed eller pengemaskine?
Selvom politiet fastholder, at formålet med fotovogne er at øge trafiksikkerheden, er det langt fra alle, der ser det sådan.
Kritikken lyder, at vognenes placering ofte ikke matcher de strækninger, hvor ulykker sker, men i stedet de steder, hvor flest fartsyndere kan fanges. Sådan skriver Boosted.
Rigsrevisionen har i sin rapport påpeget, at politiet ikke altid udnytter ressourcerne optimalt, og at prioriteringen af fotovognenes placering kan virke mere økonomisk motiveret end sikkerhedsmæssigt begrundet.
Debatten om fartkontroller er ikke ny, men med de eksploderende bødetal rejser flere spørgsmålet: Er fotovognene et nødvendigt redskab for trafiksikkerheden - eller blot en effektiv pengemaskine?
