Den 1. oktober sker det: Ny parkeringsregel gør det umuligt at udnytte smuthul

Trafikken
Foto: Privat
Foto: Privat
Nu er det slut med at udnytte smuthullet.

Lige nu læser andre også

P-regler er for flere danskere en jungle, men nu ser en ny regel dagens lys, som er ganske nem at forholde sig til.

Frederiksberg afskaffer nemlig gratis parkering, fordi de ikke ønsker, at udefrakommende skal optage deres p-pladser.

Det skriver TV 2.

Dermed er det slut med den såkaldte 'Frederiksberg-finten', fordi det i sidste uge blev vedtaget af et flertal på rådhuset, at det fremover skal koste penge at parkere i kommunen.

Dette træder allerede i kraft den 1. oktober, hvilket betyder, at dem, der parkerer inden for kommunens grænser, skal punge ud fra og med den dato.

Hvordan de præcise tiltag og priser kommer til at være, kan du læse ved at klikke her.

”Vi oplever et stigende pres på parkering i vores by – særligt fra folk, der kommer udefra. Omegnskommunen har nedlagt parkeringspladser flere steder tæt på grænsen til os, og det medfører, at københavnere bruger Frederiksberg som parkeringsplads i stor stil”, udtalte Michael Vindfeldt (S), der er borgmester i kommunen, da aftalen blev præsenteret.

Til trods for at det først træder i kraft her i 2023, så har dette tiltag før været på tale.

Allerede i 2019 forsøgte kommunen at få de mange biler, der kun var til stede grundet gratis parkering, ud af kommunen.

Dengang vedtog kommunalbestyrelsen, der på daværende tidspunkt var ledet af Konservative, at man skulle bruge en parkeringsapp. 

Det skulle forhindre at bilister, der ikke var bosat i kommunen, kunne udnytte de to timers gratis parkering, som hurtigt kunne blive til mange timer, såfremt man rettede på p-skiven en gang hver anden time.

Anbefalet til dig