I Danmark er fartbøder en udgift, som de fleste helst vil undgå.
For at minimere risikoen for at blive fanget i fartkontroller, benytter mange danskere nu en 'Saphe', som er en enhed, der advarer bilister om nærliggende fotovogne.
Det er dog mindre kendt, at man også kan genkende en fotovogn på andre måder.
Først og fremmest skal en myte nedlægges. Flere er af den opfattelse, at politiets fotovogne skal være på gule plader, men faktisk passer det ikke.
Politiets fotovogne kan nemlig både være på gule og hvide plader, hvorfor det ikke er nogen indikation på, hvorvidt et køretøj er en fotovogn eller ej.
Dog er det faktisk en detalje på nummerpladen, der kan afsløre, hvorvidt en varevogn har en radar i sig eller ej. Sagen er nemlig den, at politiet ikke må have reklame på nummerpladen, hvorfor der ikke vil stå "Hansens Auto" eller navnet på en anden bilforhandler.
Hvis du læser denne artikel med henblik på at undgå at få en bøde, så skal du have et umenneskeligt falkeblik, da du nok vil blive blitzet, inden du ser den lille detalje på nummerpladen.
Den eneste måde du kan sikre dig mod at få en fartbøde er ved at holde dig inden for hastighedsgrænserne - for en Saphe hjælper dig ikke, hvis du er den første, der passerer fotovognen.
Fotovogne kan måle din fart over så lang en afstand, at det ikke engang er sikkert, at du har lagt mærke til, at der står en fotovogn eller et kamera i vejkanten, inden skaden er sket:
"Fartmålingen sker når bilen er cirka 70 meter fra fotovognen. De næste 50 meter foretager måludstyret op til 400 målinger indtil bilen er 20 meter fra fotovognen. Hvis farten er for høj i dette interval, udløses blitzen og der bliver taget et billede cirka 20 meter fra bilen.4. dec. 2020", skriver Saphe på deres hjemmeside.
Næste gang du passerer en fotovogn, kan du kigge på nummerpladen og se den detalje, som afslører, at vognen er fra politiet.