Her får du svaret på, om det er lovligt at køre i sandaler

Trafikken
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kender du loven på området?

Lige nu læser andre også

Sommeren er over os, og derfor må vi også forvente, at sommervejret rammer landet meget snart.

Efterhånden begynder mange nok også at drømme om de tider, hvor man kan bruge noget af det lettere fodtøj, som sandaler og klipklapper, men når du sætter dig i bilen for at køre mod stranden, gør du klogt i at tænke over, hvilken slags fodtøj du iklæder dig.

For det kan både blive livsfarligt for dig og dine medmennesker, hvis du har det forkerte fodtøj på i bilen - ligesom det også kan blive en dyr "fornøjelse".

Satte sig fast

For nogle år siden var en 60-årig kvinde så uheldig, at hun en tidlig tirsdag aften bragede direkte ind i et hus nær et trafikkryds.

Årsagen var, at kvinden havde sandaler på, og uheldigvis havde den ene af dem sat sig fast mellem speederen og bremsen, hvilket altså sendte hende ind i en husmur.

Kvinden kom heldigvis ikke alvorligt til skade, hvilket må siges at være temmelig heldigt, da husmuren blev trykket flere centimeter ind.

Ikke ulovligt i Danmark - eller hvad?

Der findes ikke en paragraf i færdselsloven, der direkte forbyder danskerne at sætte sig bag rattet iført løstsiddende fodtøj i form af klipklapper, sandaler eller måske træsko.

Men hvis man dykker lidt ned i færdselslovens paragraf 3, står der følgende:

"Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre."

Vi ved ikke, om den 60-årige kvinde endte med at blive sigtet for den paragraf, men i andre lande kan du være helt sikker på, at du risikerer en stor økonomisk knytnæve, hvis du kører afsted i klipklapper eller sandaler.

I England kan du nemlig, ifølge lokalmediet Devononline, risikere en bøde på svimlende 5.000 britiske pund (44 tusinde kroner, red.) for at køre i usikkert fodtøj.

Generelt fraråder både politiet og trafikorganisationer i Danmark, at man sætter sig bag rattet iført klipkapper, sandaler og træsko, men der findes ikke nogen lov, som direkte forbyder det.

Anbefalet til dig