Det kan godt være, du synes, 2.500 kroner og et klip i kørekortet er en hård straf for at tale i håndholdt mobil bag rattet.
Men i Norge ville det samme opkald koste dig næsten tre gange så meget - og uden nogen rabat for førstegangsforseelser.
Mens den danske bøde siden 2019 har ligget fast på 2.500 kroner plus et klip, så har nordmændene valgt en helt anden kurs.
Her er bøden netop steget til svimlende 10.450 norske kroner, hvilket svarer til cirka 6.800 danske. Det er en stigning på 158 procent.
Og i Sverige?
Der slipper du med en bøde på kun 1.000 danske kroner - og ingen klip.
Sammenlignet med Norge er Danmark altså 158 procent billigere, og Sverige endnu mere.
Det skriver mediet Boosted.
Selv i det norske politi møder den voldsomme stigning kritik.
Direktøren for politidirektoratet, Runar Karlsen, sagde tidligere til NRK:
"Vi mener, at satserne er så høje nu, at det ikke er nødvendigt at hæve dem for at fastholde bødernes forebyggende eller afskrækkende effekt... Det er derfor, vi er imod forslaget."
Men den norske regering har ikke tænkt sig at bakke.
Tværtimod har den varslet nye tiltag, herunder forbud mod trafikalarmer, som advarer bilister om politikontrol på vejene.
Ifølge regeringen forstyrrer det politiets arbejde, når folk på forhånd ved, hvor de bliver kontrolleret.
Så næste gang du bander over en dansk bøde for mobilbrug bag rattet – så tænk på, hvad det ville have kostet nordpå.