I den kommende weekend udføres vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen. Det vil medføre kortvarige lukninger af forbindelsen i aften- og de tidlige morgentimer.
Mens der arbejdes på broen, kører trafikken dobbeltrettet i de sydlige spor. Forbindelsen lukkes helt under omlægning til dobbeltrettet trafik lørdag aften fra kl. 19.00 til kl.19.45 og igen søndag morgen fra kl. 09.00-09.45, hvor der vil opstå kort ventetid.
Det skriver Ritzau.
Find prognose for trafikken de kommende weekender på Storebælts hjemmeside og få info om den konkrete trafiksituation via sms. Send til 1231 med teksten BRO INFO. Tjenesten ophører automatisk efter 7 dage.