Parkeringsregler varierer fra område til område.
Mens der ofte er lokale regler, så er det altid godt at vide, hvad de forskellige parkeringsskilte i Danmark, da en lille fejl hurtigt kan koste en afgift.
Sådan skriver Parkeringsinfo.
Kender du disse skilte?
Hvornår er det forbudt at standse eller parkere ved rabatten - altså, i ydersiden af vejkanten?
Ud over, at der er nogle generelle færdselsregler, der gør sig gældende ved parkering i områder, der ikke er afmærkede af parkeringsskilte (se Færdselsloven paragraf 28-29), så er der også nogle skilte, du kan holde øje med.
Skilt nummer 1.
Parkeringsskiltet herover betyder standsning forbudt i rabatten. Det betyder selvfølgelig også, at det ydermere ikke er tilladt at parkere der.
Skilt nummer 2.
Ovenstående parkeringsskilt betyder parkering er forbudt i rabatten, men at du gerne må standse der.
Skilt nummer 3.
Skiltet herover betyder, at standsning og parkering i rabatten er tilladt.
Skilt nummer 4.
Skiltet, som ses på billedet herover, betyder, at standsning og parkering på fortovet er tilladt. Læg mærke til den subtile forskel mellem dette og det tidligere parkeringsskilt; linjen til højre er i dette tilfælde hævet for at markere 'fortov', hvor en sænket linje, som i forrige tilfælde, markerer en rabat.
Ikke udbredte - bare dyre
Ingen af de skilte fire skilte, som der er gennemgået her i artiklen, er meget udbredte.
Dog kan det være rigtig godt at have styr på deres betydninger alligevel. Skulle du en dag støde på et af dem, kan det nemlig blive en dyr fornøjelse for dig, hvis du ikke ved, hvad skiltet betyder.