Kørelærers råd til alle bilister: Sådan skal du gøre ved mødet med sort is

Af: Mie M.B

|

10/01/2024

Trafikken
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Det er især vigtigt at gøre dette hvis du mister kontrollen over bilen

Lige nu læser andre også

Vinterens glatte veje kan være farlige, især når det kommer til fænomenet sort is. Rick August er kørelærer og han har delt sine råd til, hvordan man forudser og håndterer sort is for at undgå ulykker. Det skriver mediet Daily Express US.

På sin YouTube-kanal, @smartdrivetest, vejleder Rick i hvilke forholdsregler man skal tage, før man begiver sig ud på vejen. Han understreger vigtigheden af at tjekke udetemperaturen, især når den er lige ved eller under frysepunktet, da disse forhold øger risikoen for sort is. Høj luftfugtighed er også en afgørende faktor.

Hvis temperaturen er lav, og luftfugtigheden er høj, anbefaler Rick, at man undgår tætte trafik klynger, især på motorvejene, og at øge afstanden til andre køretøjer. Han påpeger, at hvis du konstant skal bremse for at opretholde afstanden, er du sandsynligvis for tæt på.

Rick fremhæver også risikoen ved at bremse eller overhale under sving på vejen. Vejsving kan føre til tab af kontrol, da køretøjer kan komme ud af kurs.

Hvis man alligevel er nødt til at bremse på glatte veje og bilen begynder at glide, råder Rick til at slippe både brems og styring, for derefter at bremse igen for at genvinde kontrol. En anden mulighed kan være at skifte vognbane (såfremt det er sikkert) eller benytte rabatten for at få trækkraft i forskelligt terræn.

Disse råd er særligt relevante på små hovedveje, hvor vejrforholdene hurtigt kan variere, da sneplovene generelt prioriterer fjernelse af sne og saltspredning på motorvejene først.

Anbefalet til dig