Massiv kø: Motorvej spærret i begge retninger

Trafikken
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke komme med et kvalificeret bud på, hvornår motorvejen vil blive genåbnet.

Lige nu læser andre også

Er du en af dem der skal hurtigt til eller fra Aarhus, så bør du overveje alternative retninger.

En dyretransport har nemlig været involveret i et færdselsuheld på E45, der har spærret motorvejen i begge retninger.

Det skriver Ekstra Bladet. via. Østjyllands Politi.

Motorvejen er spærret mellem afkørsel 48 og 49 ved Aarhus.

- Vi har modtaget en anmeldelse via 112 om, at der er brand i en lastbil på motorvejen i det sydgående spor. Den kommer ind klokken 03.54. Det er en dyretransport. Der er grise i bilen, og det skal håndteres, fortæller Østjyllands Politis vagtchef, Peter Hallstrøm.

- Der er også løsgående dyr derude. Derfor har vi spærret af, uddyber vagtchefen.

Motorvejen forventes at blive genåbnet i løbet af morgenen, men det er fortsat for tidligt for politiet at komme med et kvalificeret bud på hvornår.

Politiet opfordrer trafikanter til at finde alternativer ruter indtil yderligere meldinger er blevet bragt.

Ilden er blevet slukket, men årsagen bag er fortsat uvist.

Anbefalet til dig