Motorvej spærres i nordgående retning

Af: Amalie L.

|

26/11/2024

Trafikken
Foto: Shutterstock
Fra torsdag den 28. november klokken 19.00 til fredag den 29. november klokken 06.00 er E45 Østjyske Motorvej spærret i nordgående retning ved Horsens N.

Lige nu læser andre også

Trafikanterne vil blive ledt af og på motorvejen ved frakørsel <55>, og der vil være risiko for kø særligt i de tidlige aftentimer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.

I forbindelse med udvidelsen af E45-motorvejen mellem Vejle og Skanderborg er Vejdirektoratet i gang med at bygge en ny bro, der skal føre Østbirkvej hen over motorvejen ved Horsens N.

Torsdag aften skal Vejdirektoratets entreprenør opsætte stillads til støbning af broen, og da arbejdet skal foregå fra motorvejen, er det nødvendigt at spærre for et stykke af motorvejen i nordgående retning.

Trafikale konsekvenser

Vejdirektoratet spærrer for de nordgående spor på E45 Østjyske Motorvej forbi frakørsel <55> Horsens N i følgende tidsrum:

Fra torsdag den 28. november klokken 19.00 til fredag den 29. november klokken 06.00.

Trafikken vil blive ledt af og på motorvejen ad frakørsel <55> Horsens N, og trafikanterne må i perioden forvente længere rejsetid på grund af den krydsende trafik på Østbirkvej.

Vejdirektoratet anbefaler, at trafikanterne forsøger at finde alternative ruter.

Anbefalet til dig