Nye færdselstavler og oplysningsskilte er klar til at blive sat op: Her er alt, du skal vide

Trafikken
Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet
Vejdirektoratet er klar til at sætte de nye skilte op.

Lige nu læser andre også

Vejdirektoratet skriver nu, at nye færdselstavler og oplysningsskilte er klar til at blive sat op.

Natten mellem søndag den 13. oktober og mandag den 14. oktober 2024 udskifter Vejdirektoratet færdselstavler på Hillerødmotorvejens forlængelse og reducerer dermed hastighedsbegrænsningen fra 90 til 80 km/t.

Det sker som tidligere udmeldt på baggrund af en indsats for opnå både en mere hensigtsmæssig trafikafvikling og bedre trafiksikkerhed på strækningen, indtil arbejdet med at udbygge den til firesporet motorvej med to spor i hver retning begynder næste år.

Sådan skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Betaler du for meget for din bilforsikring?

Brug nedenstående formular og tjek på under 2 minutter om du kan spare penge på din bilforsikring.

Samlino sammenligner forsikringstilbud fra flere forskellige udbydere, så du kan få det bedste, så billigt som muligt. (Reklamelink)

”Arbejdet med at udskifte færdselstavlerne vil ske i løbet af natten, og hastighedsnedsættelsen vil være gældende, så snart tavlerne er synlige,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Maria Lønsmand Sande, og fortsætter:

"I dag kører der flere biler på strækningen, end den egentlig er bygget til, så jeg forventer, at den nye indsats vil medvirke til midlertidigt at løse nogle af de trafikale udfordringer, der er på Hillerødmotorvejens forlængelse."

Også nye oplysningstavler om kontrol

Vejdirektoratet opsætter samtidig nye oplysningstavler, der vil informere om og øge synligheden af fartkontrol på strækningen. 

Som del af indsatsen på strækningen har Nordsjællands Politi tilkendegivet, at politiet kan iværksætte øget fartkontrol i forbindelse med den styrkede informationsindsats. 

Hillerødmotorvejens forlængelse bliver udbygget til motorvej fra sommer 2025 til 2027.

Anbefalet til dig