”Øv, hvor går det altså bare langsomt. Er det ikke snart min tur?”
Mange trafikanter kender nok den følelse af utålmodighed, der kan komme snigende, når man holder i et trafiksignal og venter på, at lyset skifter fra rødt til grønt.
Endnu værre er det, når man ikke når med over, fordi grøntiden er for kort i forhold til trafikmængden.
Heldigvis byder fremtiden på færre frustrationer som disse på statsvejene. Her er Vejdirektoratet nemlig i fuld gang med at gennemgå samtlige af de 320 trafiksignaler, der er ejet af staten.
Sådan skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Trafiksignalerne skal justeres, så de i højere grad tilpasser sig til den trafik, der er i det enkelte kryds, hvilket nok er noget, der får de danske bilister til at løfte armene over hovedet i ren jubel.
Når tiltaget er fuldt implementeret, vil det give en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner og en klimagevinst på 150-300 ton sparet CO2 om året.
Det er de målbare gevinster af den tid, der vindes, når danskerne skal bruge mindre tid på at holde unødigt for rødt og trængslen derfor falder.
”Vi har været ude og justere på, hvor længe der er grønt og rødt lys, og nogle steder har vi også indført venstresvingspile. Det skulle gerne føre til, at man slipper for unødigt at stoppe og holde i tomgang, når man kommer til et trafiksignal. Til gengæld kommer man hurtigere frem til sin destination. God og effektiv infrastruktur er til gavn for os alle,” siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.
Trafikkens døgnrytme
Der er ikke tale om ny teknologi. Vejdirektorats trafiksignaler har allerede detektorer, der kan registrere, når man ankommer i sit køretøj. Tiltaget er ganske lavpraktisk og går i al sin enkelthed ud på at justere på de parametre, der styrer det enkelte signalanlæg.
I 2018 begyndte Vejdirektoratet på mere systematisk vis at analysere årsagen til lange køer i trafiksignaler, hvorefter de enkelte trafiksignaler er blevet tilpasset, så de passer med trafikken.
Et trafiksignal kan for eksempel indeholde forskellige grøntider for dagtimerne, aften- og nattetimerne, morgenmyldretiden og så videre.
Nogle steder er der også etableret en såkaldt ”grøn bølge”, hvor trafikanten får grønt lys i flere kryds i træk.
Endelig er der eksempler på trafiksignaler, hvor nærmere analyse har vist, at styringen ikke er fulgt med tiden, eksempelvis fordi der er sket et stort rykind af arbejdspladser, eller der er åbnet en skole.
”Vi bruger den teknologi, vi har i forvejen, og derfor er tiltaget et godt eksempel på, hvordan man kan få bedre fremkommelighed for få penge. I princippet er der bare tale om, at vi har justeret på grøntiderne, men på bundlinjen står, at de statslige trafiksignaler nu har en øget kapacitet. Og dét er der god økonomi i. Vores beregninger viser, at det ville koste samfundet 350.000 kroner om dagen, hvis vi rullede projektet tilbage,” siger Charlotte Vithen.
