100-årig mand besejrede coronavirussen

Udland
En 100-årig mand er indtil videre den ældste, der har besejret coronavirussen. Foto: Shutterstock
En 100-årig mand fra Kina har besejret coronavirussen. Han er indtil videre den ældste i verden, der har overlevet smitten fra det potentielt dødbringende virus.

Lige nu læser andre også

Det statslige, kinesiske nyhedsbureau Xinhua beretter om en mand på 100 år, der i fredags i sidste uge blev udskrevet fra et hospital i Wuhan. Den 100-årige gik ikke ud af vinduet, men kunne kunne sammen med en gruppe på 80 patienter udskrives og raskmeldes.

Nyhedsbureauet hævder, at den 100-årige mand er den ældste person, der er blevet smittet og efterfølgende er blevet raskmeldt. 

Da manden, der blev født i februar 1920, blev indlagt, var prognoserne ellers ikke på mandens side. Han havde komplicerede helbredsproblemer og led af både Alzheimers og havde hjerteproblemer. 

Efter adskillige behandlinger med både antiviral behandling samt behandling med traditionel kinesisk medicin og plasma-terapi, kunne den 100-årige mand blive udskrevet.

Kina har kontrol over udbruddet

Wuhan-regionen var startstedet for coronavirussen. Kina reagerede hårdt og satte byen under lockdown og gennemførte hårde karantæneregler, der lige nu ser ud til at have virket. 

Det seneste døgn er der rapporteret 21 nye tilfælde af virussen i Kina samt otte dødsfald. Virussens nye epicenter er i Europa, hvor landenes regeringer er i gang med at gennemføre lockdowns for at forhindre sundhedsystemerne i at kollapse. 

I Danmark er der dags dato registreret 674 tilfælde af coronavirus, endnu ingen dødsfald.

 

 

Anbefalet til dig