12-årig blev narret af to mænd - og sat ild til

03/11/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
I stedet for at vise et trylletrick, satte to mænd ild til en 12-årig dreng.

Mest læste i dag

En 12-årig dreng er tirsdag kommet alvorligt til skade, efter to ældre mænd satte ild til drengen trøje i et såkaldt "trylletrick".

Offeret var sammen med en ven i Bancroft Park, Blackpool, England, da to ældre mænd pludselig henvendte sig til ham. Her spurgte de den unge dreng, om han kunne tænke sig at se et trylletrick, rapporterer The Daily Star.

Så trak de en lighter frem og satte ild til drengens trøje.

Foto: Google Maps (Bancroft Park, Blackpool)

Drengen er blevet forbrændt på sin torso, efter der gik ild i ham, oplyser Mirror.

Efter hændelsen, der fandt sted mellem kl. 20.00 og 21.00, blev han bragt på hospitalet og behandlet for sine forbrændinger.

To mistænkte efterlyses i forbindelse med det gruopvækkende overfald.

Den ene mand er blevet beskrevet som høj og iført en hættetrøje, maske, bukser og læderhandsker, som alt sammen var sort. Den anden skulle efter sigende være en tand lavere, men også iført en sort hættetrøje, joggingbukser og handsker.

Kriminalinspektør Kirsty Wyatt fra Blackpool CID har efterfølgende udtalt:

"Dette var et forfærdeligt overfald på en ung dreng, og han har fået nogle alvorlige forbrændingsskader, som vil kræve løbende behandling på hospitalet."

Lancashire Constabulary opfordrer vidner, der måtte have set hændelsen, til at kontakte dem.

Anbefalet til dig