Det var under en af skattejagterne med sin far i Witham-floden i Grantham i Lincolnshire, at George gjorde det utrolige fund.
I kølvandet af sit fund bliver George Tindale storrost, hvilket man sagtens kan forstå.
Pengeskabet, som han fik trukket op fra flodlejet, indeholdt nemlig tusindvis af dollars.
Penge, som han kunne have valgt at beholde, men som han i stedet afleverede tilbage til den retmæssige ejer.
Men det blev hurtigt et mysterium: George og hans far fulgte de spor, de havde, men det var ikke nemt.
Det lykkedes dem til sidst at finde frem til ejeren, som kunne fortælle, at det var blevet stjålet for 22 år siden.
"Det var helt utroligt," sagde den 15-årige, der bor i Newark, Nottinghamshire, ifølge Good News Network, hvorefter han tilføjede:
"Vi fandt det, og det viste sig at være fyldt med penge."
Foto: YouTube
Pengeskabet indeholdt 2.500 AUD, et kørekort samt kreditkort.
Det faktum, at de fandt et kørekort, betød, at de var i stand til at finde frem til den retmæssige ejer i form af Rob Everett.
De kontaktede Rob og fortalte den utrolige historie om, hvordan de fandt det, hvorefter de aftalte at lægge vejen forbi hans virksomhed.
Pengeskabet kom dermed tilbage til sin ejer.
"Jeg var bare overrasket over, at det var lykkedes dem at finde mig. Der er nogle meget søde og gode mennesker i denne verden. De kunne have beholdt pengene eller påstået, at de havde forsøgt at få fat i mig," siger Rob Everett.
Efter at have mødt den unge skattejæger, tilbød han ham sågar et job.
"Hvis jeg nogensinde vil have erhvervserfaring efter at have færdiggjort skolen, så vil hans tilbud altid stå åbent," sagde George smilende.