En 15-årig dreng er her til formiddag blevet stukket ned på Fagrabäcksskolan i Växjö, Sverige.
Hændelsen skete kort tid efter klokken 09.00, oplyser SVT Nyheter.
"En 15-årig er blevet stukket i skolen af en anden elev. Det skete inde i skolens lokaler, i skoletiden," oplyser Tim Christensson, der er vagtførende forundersøgelsesleder, som fortsætter:
"Det er en isoleret hændelse mellem to personer. Ingen andre mennesker har været i fare."
Politiet er talstærkt til stede, og skolen er afspærret.
En 15-årig dreng er blevet anholdt mistænkt for drabsforsøg.
Drengen, der blev stukket ned, er kørt med ambulance til hospitalet.
Der oplyses ikke yderligere om drengens tilstand.