15 millioner sættes i corona-karantæne

Udland
Norditalien lukkes ned. 15 millioner risikerer karantæne. Foto: Shutterstock
Det samlede antal bekræftede smittede har nu passeret 106.000 mennesker. Der er rapporteret om 3.600 dødsfald.

Lige nu læser andre også

Italiens premierminister Guiseppe Conte er klar til at tage endnu et drastisk skridt i forsøget på at inddæmme den florerende coronavirus. 

Det skriver han selv på Twitter. Italien står klar til at lukke de regioner, der er hårdest ramt, ned i en periode. Det betyder bl.a. at storbyer som Venedig og Milano står til at blive lukket. 

Tiltaget bliver gennemført, idet Norditalien er det værst ramte område i Verden udover det kinesiske epicenter. De nye tiltag er også de mest omfattende tiltag mod virussen udenfor Kina.

Da Norditalien også er befolkningsrig, så betyder det, at op mod 15 millioner Italienere kan blive ramt af karantæne. Det svarer til ca. en fjerdedel af Italiens befolkning.

Italien har 5.883 bekræftede smittede og indtil videre har 233 mistet livet. 

I Italien er dødtallet for coronavirussen meget højere end andre steder i Verden. Det skyldes bl.a. at Italiens befolkning er Europas ældste, og mange af de smittede er oppe i årene. Langt størstedelen af de omkomne i Italien er over 69 år.

I Danmark fraråder myndighederne forsamlinger over 1.000 personer, ligesom Udenrigsministeriet i går ændrede på deres risikovurdering ved rejser. 

 

 

 

Anbefalet til dig