18-årig mor anholdt: Hyrede lejemorder til at dræbe 3-årig søn

Udland
Foto: Miami-Dade Corrections & Rehabilitation
Foto: Miami-Dade Corrections & Rehabilitation
En 18-årig kvinde fra Miami er anklaget for at have forsøgt at hyre en lejemorder til at dræbe sin 3-årige søn.

Lige nu læser andre også

Den unge mor fra Miami stod anklaget for at have forsøgt at hyre en lejemorder til at dræbe sin 3-årige søn.

18-årige Jazmin Paez blev således stillet for en dommer i Miami-Dade County onsdag aften efter at være blevet anholdt og sigtet for at ville hyre en lejemorder til at dræbe sin 3-årige søn,skriver NBC News.

Den begrundede mistanke stammer fra hendes internethistorik, der viser, at hun har benyttet en "falsk" hjemmeside, som Miami-Dade Police har lavet for at finde frem til forbrydere.

Hjemmesiden tilbød forbrugeren at "bestille en lejemoder".

Hjemmesiden har den 18-årige kvinde så brugt til at hyre en lejemorder til at bortføre sin 3-årige søn og "føre ham "langt, langt, langt væk og derefter dræbe ham".

Jobbet skulle udføres "hurtigst muligt", hævder Miami-Dade Police, som videre kan bekræfte, at kvinden var villig til at betale 3.000 dollars, svarende til omtrent 21.000 kroner, for at få sin søn dræbt.

I sin kommentar til ordren har kvinden skrevet, at tiden var inde til at "få det klaret én gang for alle".

I ordren har hun videre oplyst en adresse, hvor drengen viste sig at bo sammen med sin bedstemor, delt et nyligt foto af ham samt sit telefonnummer.

Bedstemoren fortalte betjentene, at det billede, som moren havde brugt til sin ordre, var blevet taget af hende om mandagen og efterfølgende sendt til datteren.

Barnets mor blev så endeligt arresteret tirsdag i sin fars hus.

Kvinden fortalte dommer Mindy Glazer fra Miami-Dade County, at hun aldrig er blevet behandlet for nogen form for psykisk sygdom.

Dommeren fastsatte derfor hendes kaution til 15.000 dollars, hvilket blev betalt og kvinden blev derfor løsladt fra fængslet.

Dommeren bad kvinden om ikke at kontakte sin søn, som fortsat bor hos sin bedstemor.

Anbefalet til dig