Tragedien udspillede sig i en luksusvilla i Pattaya, Thailand, hvor barnets forældre, Wiyada Pontawee, der er OnlyFans-model, samt hendes mand, Pongrit Hancharoenpanna, skulle arbejde.
Mens de voksne morede sig til fotoshootet, kæmpede den lille 2-årige for sit liv.
Det skriver The Sun.
Der er flere billeder fra arrangementet, der viser, at der blev drukket alkohol.
Der er ligeså billeder af den 2-årige, der kan ses have det sjovt i swimmingpoolen med sin lillebror og et andet barn, før den hjerteskærende hændelse fandt sted.
Det var senere samme aften, at Chawanakon, som kun to dage senere ville være fyldt tre år, druknede, mens hans 26-årige mor havde travlt med at få taget billeder.
Det var angiveligt drengens far, der hørte sin søn kæmpe i poolen og tilkaldte hjælp.
Lægerne udførte hjertemassage på det lille barn og bragte ham derefter til hospitalet, hvor lægerne senere erklærede ham død.
Efterladt knust
Tabet af sin søn har naturligvis efterladt moderen sønderknust.
"Jeg er sønderknust. Jeg har ikke lyst til at leve mere. Jeg beder om at få min søn tilbage," sagde hun.
Hancharoenpanna, drengens far, fortalte ambulancefolkene, at han og drengens mor var "i færd med at arbejde", da den hjerteskærende ulykke fandt sted.
"Jeg var i gang med at arbejde, da det skete. Jeg hørte en lyd komme fra vandet og så min dreng i poolen. Han var ved at blive kvalt, så jeg sprang i for at hjælpe ham, men det var for sent", sagde han.
"Hans far og mor græd og græd ikke langt derfra, mens betjentene i al hast transporterede barnet til hospitalet. Det medicinske team ydede det bedste, de kunne, men de kunne ikke redde barnets liv", kommer det fra The Sawang Boriboon Thammasathan Rescue Service.
De bekræfter, at man har indledt en undersøgelse af barnets død.