2-årig nægter at flytte sig - så får faren en genial ide

23/09/2020

Sarah Steenfeldt

Datteren lagde sig på jorden i indkørslen og nægtede at flytte sig. Det fik faren til at tænke kreativt.

Mest læste i dag

Børn kan opføre sig hysterisk ind i mellem. De kan gå helt i selvsving over de mindste ting, og alle forældre (dem der påstår de ikke kan, de lyver) kan nikke genkendende til, at børn kan forvandle sig til små diktatorer, der ikke lystrer andre end dem selv.

Hvem har ikke været vidne til et barn, der er gået bananas i et supermarked? Det er ikke altid til at forstå, hvorfor barnet vælger at opføre sig sådan, og det kan være frustrerende for forældrene. Det er nok også sådan, at en far i Canada har haft det, da hans datter valgte at blokere indkørslen.

Nægtede at rejse sig op

Moren til denne lille pige kunne stå i familiens hjem og se ud på indkørslen, hvor faren havde parkeret sin bil. Han havde hentet deres datter i børnenhaven, men da hun kom ud af bilen, gad hun ikke bevæge sig længere. Hun lagde sig ned på jorden og nægtede at flytte sig. Det fik moren til at finde sit kamera frem, skriver Newsner.

Videoen er delt tilbage i 2018 på Youtube, men det gør den absolut ikke mindre sjov, og det er helt sikkert også et dilemma, som er eksisterende for mange forældre i dag. Til videoen har moren skrevet:

“Jeg optog denne video af min kæreste og vores datter, Juliette, der blev 2 år i oktober. De kom hjem fra arbejde og fra børnehaven. Hun er en lille pige, der elsker at grine og få andre til at grine.”

Det må man sige også lykkedes med denne video. I stedet for at starte en diskussion med den lille pige eller skælde ud, så valgte faren at bære hende ind - som en taske. Det er da smart! Måske et trick som andre forældre kan lære noget af?

Du kan se den sjove video øverst i denne artikel. 

 

Anbefalet til dig