20-årige Justin Kidwell blev for omtrent en uge side anholdt af politiet i Burkburnett, Texas. Det skyldes, at han er blevet sigtet for drab i forbindelse med et dødsfald i maj 2023, skriver mediet People.
Den 14. maj sidste blev politiet sendt ud til en adresse i Burkburnett, hvorfra de havde fået en anmeldelse om et spædbarn, der ikke var ved bevidsthed. Da de nåede frem til stedet, fandt de en otte måneder gammel pige i et badekar, som på 'tragisk vis var afgået ved døden'.
Efterfølgende har politiet i Burkburnett i samarbejdet med Texas Ranger efterforsket sagen i næsten et år. Her er de nået frem til, at det lille barn døde, fordi hun blev 'efterladt uden opsyn i badekarret med vandet løbende'.
I denne forbindelse er det også kommet fra, at Kidwells elektroniske enheder indeholder beviser på, at han var 'optaget af et videospil, mens barnet var efterladt uden opsyn'. Kidwell var den eneste voksne i huset på det tidspunkt, sagde politiet.
Han indrømmede angiveligt over for politiet, at han havde placeret barnet i badekarret med det løbende vand og var gået ind på sit værelse for at hente sine høretelefoner og tale med en ven på Discord, skriver KAUZ.
Han indrømmede angiveligt, at han havde forladt barnet i alt fra et halvt minut til et par minutter. Betjentene bemærkede, at vandet fik lov til at løbe længe nok til at overfylde badekarret, oversvømme en ventil i badeværelset samt fugte tæpperne uden for badeværelset.
Det var den ven, som han talte med på Discord, der ringede til alarmcentralen, da Kidwell angiveligt fandt barnet med ansigtet nedad i vandet.
I 2022 erklærede Kidwell sig skyldig i en anklage om forsømmelse af et barn, fordi han havde tilladt et mindreårigt under 15 år at være i nærheden af et kontrolleret stof eller indtage det, skriver People.
Han er i øjeblikket fængslet med en kaution på 500.000 dollars (cirka 3,4 millioner kroner) for mordanklagen, viser retsregistreringer.