21-årig blev drugged af sin kæreste: Fik et chok, da hun så sig i spejlet

Udland
Foto: TikTok/Thedadbot
Foto: TikTok/Thedadbot
Hun blev drugged og fik tatoveret sit ansigt mod sin vilje:

Lige nu læser andre også

Som 21-årig var Taylor i byen med sin daværende kæreste samt hans venner, hvor hun endte med at blive fuld. Efter byturen tog de ind på et hotelværelse, og mere husker Taylor ikke.

I dag er den øverste del af Taylor Whites ansigt dækket af mærk blæk, hvilket har medført, at hun har svært ved at finde et arbejde.

Men det var aldrig hendes ønske at se sådan ud.

For da Taylor vågnede morgenen efter sin bytur, blev hun ramt af en overvældende følelse af at være blevet fysisk misbrugt. Derudover kunne hun mærke en stikkende smerte i ansigtet.

Imens Taylor havde været ude af den efter at være blevet drugged, har kæresten samt hans venner tatoveret chokerende symboler i hendes ansigt. Symboler, som hun ikke engang har lyst til at beskrive.

Taylor, der har bipolar lidelse, arbejdede på daværende tidspunkt hos en tatovør og havde allerede få tusser i ansigtet. Men da hendes kollega så, hvad kæresten havde gjort ved hende, tilbød han at hjælpe.

Han tilbød at tatovere over symbolerne, så den øvre del af ansigtet blev helt mørkt, skriver SE og HØR.

Nu, i en alder af 31 år, har Taylor White fortalt sin historie.

Foto: TikTok/Thedadbot

Taylors historie endte med at nå ud til TikTok-brugeren Askenasy, som blev rørt helt ind til kernen, som i den forbindelse tilbød at hjælpe hende med at få fjernet sine tatoveringer i ansigtet.

Selv kunne Askenasy ikke gøre meget, men han fandt til sidst en klinik, der kunne hjælpe – og endda gøre det kvit og frit.

Men det er et omfattende arbejde, de sammen har kastet sig over.

Ifølge klinikken vil det kunne tage op til to år, inden al den mærke blæk er fjernet.

"Jeg får det ikke fjernet af kosmetiske årsager," forklarer hun og tilføjer:

"Faktisk fjerner det en del af mig som jeg ikke længere repræsenterer eller lever i."

I dag læser Taylor White til psykolog, hun er frivillig på en hotline og er gift med en veteran, som hun også er hjælper for.

Anbefalet til dig