21-årig kvinde var så overvægtig, at hendes mor ikke kunne kende hende: Nu er hun uigenkendelig efter vægttab

Udland
Foto: Privat/Instagram
Foto: Privat/Instagram
En ung kvinde var blevet så overvægtig, at hendes mor ikke kunne genkende hende. Derfor besluttede hun sig for at gøre noget ved det.

Lige nu læser andre også

En 21-årig kvinde var endt med at veje 95 kg, inden det gik op for hende, at hun var nødt til at gøre noget ved det. Et år senere havde hun tabt sig 30 kg og var helt uigenkendelig.

Cora Henderson besluttede sig for at tabe sig, da hendes egen mor ikke kunne genkende hende, da hun hentede hende i lufthavnen.

Den 21-årige kvinde plejede at spise mad fra McDonald's hver dag, mens hun arbejdede som stewardesse. Derfor indtog hun rigtig mange kalorier hver dag, men hun dyrkede aldrig motion.

"Min mor genkendte mig ikke, fordi jeg havde taget så meget på, siden hun så mig seks måneder før. Så hun satte sig ned med mig og spurgte, hvad der foregik," sagde Cora ifølge Daily Mail.

"Det var forfærdeligt at høre. Men hvis hun ikke havde sagt noget, ville jeg nok have været ti kilo tungere. Dagen efter ændrede jeg min livsstil fuldstændig."

Foto: Privat/Instagram

Efter at have lavet om på sin kost og meldt sig ind i et fitnesscenter, formåede Cora at tabe sig 30 kg. Derfor var hun også nødt til at skifte det meste af klædeskabet ud, fordi hun havde tabt sig.

Cora arbejdede tidligere som stewardesse og spiste konstant usund mad, mens hun arbejdede. Derfor spiste hun aldrig frugt eller grøntsager.

"Inden jeg gik om bord på flyet, ville jeg bestille mad på McDonald's i lufthavnen, fordi det var nemt," sagde hun.

"Det var en usund vane, men jeg var ikke klar over, hvor stor jeg var blevet."

Selv på de tidspunkter, hvor hun besluttede sig for at købe ind til at lave mad, endte hun med at købe 'usund mad og snacks'.

Foto: Privat/Instagram

"Jeg ville se tv og spise af kedsomhed, fordi jeg kunne," sagde hun.

For at smide de første 20 kg fokuserede hun på at forbedre sin kost. Det gjorde hun ved at reducere, hvad hun spiste og kun drikke vand. Derudover sørgede hun for at træne mindst en time hver dag.

"I den første måned gav jeg mig selv et forbud mod junkfood, så jeg ikke spiste ude nogen steder. Det var fantastisk for mig og var så stor en forandring," sagde hun.

Efter at have meldt sig ind i et fitnesscenter, begyndte hun at fokusere på cardio. I takt med, at tiden gik, begyndte hun også at styrketræne.

"Det var forfærdeligt og hårdt i starten, fordi det var så uvant. Jeg trådte op på et løbebånd for første gang og kunne ikke løbe i mere end 20 sekunder," sagde hun.

Foto: Privat/Instagram

Da hun begyndte at komme i bedre form, valgte hun at overgå til HIIT og danseklasser med høj intensitet.

"Jeg fik senere hjælp fra en personlig træner til en session, som lærte mig at bruge udstyret i vægtområdet," sagde hun.

Det 'mest udfordrende aspekt' ved at tabe sig 30 kg var at sikre, at hun var konsekvent og sørgede for at træne hver dag.

"Jeg var så hård ved mig selv, og hvis jeg tog en fridag, følte jeg mig så skyldig. Da jeg begyndte at se resultater, gav det mig kun lyst til at arbejde hårdere," sagde hun.

For at holde sig selv motiveret, ændrede hun baggrundsbilledet på hendes telefon. Hver gang hun kiggede på sin telefon, blev hun derfor præsenteret for sin 'drømmekrop'.

Foto: Privat/Instagram

Hun har afsløret, at det 'mest frustrerende' aspekt af hendes vægttab, var de sidste 10 kg. I sidste ende var det derfor hendes vedholdenhed, der gjorde, at hun formåede at tabe sig de sidste 10 kg.

"Det er vigtigt at huske, at ingen gør det her for dig. Du er den eneste, der kan gøre det for dig selv," sagde Cora.

"Du får ikke den krop, du ønsker ved at sidde ned. Bare have fokus på din kost og træningsrutine og forbliv konsekvent."

Hun anbefalede også at læse inspirerende citater i det daglige, så du får mere tro på dig selv. Desuden gav hun et råd om at skifte din tallerken til en mindre størrelse for at sikre, at du ikke spiser for meget.

Anbefalet til dig