23-årige Christina er allerede mor til 11 børn: Drømmer om at blive verdens største familie

18/06/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Christina/ Instagram
Christina og hendes mand drømmer om, at blive verdens største familie.

Mest læste i dag

Mange par drømmer om at få børn - og de fleste har nok også en ide om, hvorvidt de ønsker sig "et helt fodboldhold" eller "kun" en enkelt eller to. 

Gennem årene har flere store familier med mange børn lukket familier ind i deres hjem, så verden kunne se på tv, hvordan det eksempelvis er at være en familie på 11 eller flere. 

For mange virker det måske helt utænkeligt at skulle være en stor familie - og de fleste forældre kan sikkert også skrive under på, at det kan være hårdt med små børn. 

Men ikke 23-årige Christina - hun har nu allerede 11 børn og drømmer om langt flere - faktisk helt over 100 børn. 

Foto: Christina/ Instagram

Christina er født i Moskva og var singlemor til ét barn, da hun på en ferie i Tyrkiet mødte hendes nuværende mand og far til 10 fælles børn, Galip. Galip er tyrkisk og har en stor virksomhed med ejendomme-og transport. 

Den unge russiske kvinde og hendes 56-årige mand Galip, fik deres første fælles barn for seks år siden.

10 børn på 6 år

De seneste seks år er i alt 10 børn kommet til og en hurtig hovedregning afslører med det samme, at Christina ikke selv kan have født alle børnene.

Parret har nemlig benyttet sig af rugemødre, således at børnene genetisk er deres egne, men det er ikke Christina der selv har båret og født dem.

Millionær-parret bor i byen Batumi i Georgien og da de ikke mangler penge, spænder økonimien ikke ben for deres store drøm.

Parret regner med at de kommer til at bruge omkring 800.000 pund (knap 7 millioner danske kroner) på at fuldføre deres drøm.

På deres Instagram-profil afslører de nemlig, at de drømmer om at blive verdens største familie. Faktisk diskuterer parret på deres profil at få 105 børn - men hun indrømmer dog til The Sun at det blot er et tilfældigt tal, men understreger at parret bestemt ikke har i sinde at stoppe ved "kun" 11 børn.

Foto: Christina/ Instagram

"Lige nu har jeg fået 10 børn, med den sidste tilføjelse, Olivia, der ankom sidst i sidste måned. Jeg har selv født min ældste datter Vika, men resten er båret af rugemødre," fortæller hun og tilføjer:

"Jeg ved ikke hvor mange vi ender med at få, men vi har bestemt ingen planer om, at stoppe ved 10. Vi er ikke klar til at sætte et endeligt tal på - alting har sin tid," lyder det fra den nybagte mor til nu i alt 11 børn, med datteren Vika.

Vil have 5 børn om året de næste 20 år

Hvis Christina drømmer om at nå sit mål inden hun bliver 30, skal hun have 12 børn hvert år, de næste syv år.

Efter at have benyttet sig af rugemødre hele 10 gange, så har parret nu en proces på plads, hver gang de benytter en rugemor.

Derfor er der en del rådgivning og juridisk arbejde i forbindelse med graviditeterne. Parret benytter en lokal klinik der udvælger rugemødrene og tager det fulde ansvar for den del - men dog har Christina stadig nogle krav, som hun ønsker at mødrene der bærer hendes børn efterkommer. 

Hun har derfor udarbejdet kostplaner og diæt, som hun kræver at mødrene følger i graviditeten.

Der er nok at se til, med 10 børn på 0-6 år i hjemmet. Foto/ Christina/ Instagram

"Vi er ikke personligt involverede med rugemødrene og har ikke direkte kontakt med dem, for at undgå problemer efter graviditeten," fortæller hun.

Rådgivning og juridisk papirarbejde er afgørende for surrogaterne, der bærer babyer, der genetisk er de biologiske børn af Christina og Galip.

Da penge ikke er et problem for parret, er drømmen lige nu, at blive verdens største familie. Derfor håber de på, at de kan få fem babyer om året fra rugemødre, de næste 20 år og på den måde nå deres mål. 

Du kan se Christinas Instagram-profil her.

Anbefalet til dig