26-årig kvinde dømt til døden på grund af WhatsApp-beskeder

Udland
Foto: Shutterstock
En 26-årige kvinde er blevet dømt til døden som følge af sine WhatsApp-beskeder.

Lige nu læser andre også

Aneeqa Ateeq bor i Rawalpinidi i Pakistan, hvor hun blev anholdt og onklaget for at have delt indhold, der anses for at være blasfemisk over for profeten Muhammed og hans hustru.

Det endte således med, at hun blev dømt til døden, som følge af at have sendt disse meddelelser, som blev indsamlet fra hendes WhatsApp-udveklsling med en mand, hvis tilnærmelser hun tidligere havde afvist.

"Det blasfemiske materiale, som den anklagede delte, og de beskeder samt karikaturer, som blev sendt til klageren, er helt ubærlige og ikke tolerable for en muslim," melder dommer Adnan Mushtaq i sin domsafsigelse. 

Retten beordrede derefter, at Ateeq "skulle dø ved hængning". 

Ateeq blev angiveligt også idømt 20 års fængsel, men dette er endnu ikke blevet bekræftet af Lahore High Court. 

Ateeq nægtede sig skyldig i anklagerne og sagde, at den mand, hvis tilnærmelser hun havde afvist, Hasnat, havde fået hende inddraget i samtalen.

De havde mødtes i et spil og kommunikerede via WhatsApp. 

"Jeg føler, at han med vilje trak dette emne ind for at få hævn, og derfor anmeldte han sagen, og under chatten samlede han alt, hvad der gik imod mig," siger Ateeq om sagen. 

Farooq sagde angiveligt, at Ateeq havde delt det blasfemiske indhold i en WhatsApp-status, efter at han havde advaret hende om, at det var krænkende.

Blasfemilovene i Pakistan fastsætter, at fornærmelser mod profeten Muhammed straffes med dødsstraf.

Der har været voksende bekymring blandt menneskerettighedsgrupper for, at disse love kan bruges til at gennemføre hævn mod enkeltpersoner.

Ifølge Vice er Ateeq blot en del af en stigende tendens til, at kvinder i Pakistan tvinges ind i forhold af mænd på nettet.

Usama Khilji, der er aktivist for digitale rettigheder, sagde, at denne seneste tendens sammen med blasfemilovene kan "bruges til at gøre op med personlige regnskaber".

Anbefalet til dig